Udstillingen af konkurrenceforslagene til det nye kulturhus i Køge var i flere uger udstillet i Rådhusarkaden. (Arkivfoto: JCJ).

Udstillingen af konkurrenceforslagene til det nye kulturhus i Køge var i flere uger udstillet i Rådhusarkaden. (Arkivfoto: JCJ).

Hvad skal et nyt kulturhus byde på?

Udviklingen af nyt kulturhustilbud ind i ny fase.

KØGE: Den åbne idékonkurrence for nyt kulturhus i Køge er afsluttet, og der vil nu blive gennemført nogle supplerende undersøgelser, der bl.a. ser på kulturelle tendenser på landsplan.
Det betyder, at næste fase i udviklingen – en indbudt projektkonkurrence – udskydes i et par måneder.
– Vi har haft en spændende konkurrence og håber, at rigtig mange borgere har fået set udstillingen af konkurrenceforslagene i Rådhusarkaden. Nu er det vigtigt, at vi sikrer det rette grundlag for den næste konkurrence, som skal handle om kulturhusets fysiske udformning. Samtidig vil jeg gerne opfordre til, at husets kommende brugere og kommunens borgere fortsat blander sig i debatten om, hvad det fremtidige kulturhus skal byde på af oplevelser, siger borgmester Marie Stærke.
Det er fortsat planen, at den indbudte projektkonkurrence kan skydes i gang i slutningen af 2012, og at bedømmelse og udstilling af forslag kan finde sted i marts-april 2013.
pm

null

Publiceret 29 August 2012 15:00