Tommy Bechmann er barnefødt i Aarhus. Alligevel har han gjort det til sin specialitet, at gøre det onde ved AGF.

Tommy Bechmann er barnefødt i Aarhus. Alligevel har han gjort det til sin specialitet, at gøre det onde ved AGF.

Uafgjort var stor sejr

SønderjyskE fik overraskende point med fra fredagens superligakamp i Aarhus

Af
Af Peter Rasmussen

Man skal nok have lyseblåt fodboldblod i årerne for at synes, at 2-2 resultatet på NRGi Park i Aarhus fredag aften var retfærdigt. Det syntes størsteparten af de 6300 tilskuere ihvertfald ikke.
Målt på spil og chancer burde formstærke AGF da også havde lukket den kamp på et tidligt tidspunkt i forløbet, men troen på egne evner - og sikkert også mistroen på modstanderens ditto - gjorde udslaget. Hjemmeholdet havde ganske enkelt ikke forudset, at et ellers rystet SønderjyskE hold ville slå til til sidst.
Men sådan gik det.
Efter en kamp, hvor hjemmeholdet sad på langt det meste, fik SønderjyskEs Connor O'Brien skabt tro på point blandt sine egne - og lidt uro hos publikum - med sin reducerende "lange tå". Og sørme om det ikke også var det amerikanske bidrag, der sendte en lækker bold ind over venner og fjender - lige i pandebrasken på Tommy Bechmann, i dommerens tillægstid. Bechmann er ved at udvikle sig til den rene pest for AGF - også denne gang var han sikker. Nu var der point til Lars Søndergaards tropper.
Faktisk kunne SønderjyskE havde lavet det helt store røveri, og nappet alle tre point henlt ude i de døende sekunder. Men selvsamme Bechmann sendte en frisparksbold direkte i den aarhusianske mur. Det ville nok også havde været for meget af det gode.
SønderjyskE fik dermed tanket selvtillid op til en hektisk fodbolduge. Allerede mandag spiller holdet igen. Det gælder pokalturneringen, hvor de lyseblå på udebane skal udfordre 1. divisionsholdet fra FC Hjørring. Den kamp begynder klokken 19.00.

null

Publiceret 22 September 2012 05:50