Mette Guldager Lyhne og datteren Nicoline Guldager Lyhne må undvære hinanden fra søndag og 14 dage frem.

Mette Guldager Lyhne og datteren Nicoline Guldager Lyhne må undvære hinanden fra søndag og 14 dage frem.

13-årige Nicoline bruger uge 41 og 42 på at lære mere engelsk

Mange unge drager hvert år ud på sprogsskoler for at lære det pågældende lands kultur bedre at at kende og for at lære sproget. En af dem er kun 13 år.

Af
Kim Schou

På søndag må den kun 13-årige Nicoline Guldager Lyhne vinke farvel til sine forældre for en 14 dages periode. Hun har nemlig valgt at drage til England for at udvikle sit engelsk.
"Mit førstevalg var faktisk USA, da jeg er vild med landet, men det syntes min mor var for langt væk," fortæller den unge pige, som til daglig går i 7.b på Lykkesgårdskolen.
"England er tættere på, og så kan jeg også hurtigere komme på et fly, hvis det nu skulle være, fortæller hendes mor, Mette Guldager Lyhne, som i samråd med sin mand Ryan og Nicolines far, og Nicoline har bestilt turen.
Nicoline har i samråd med sin engelsklærer Christine haft ekstra "lektier" i engelsk siden start af 7. klasse.
Som oftest er man ældre når man drager på sprogophold i udlandet, men man kan også komme afsted som 13-årig.
"Her er opholdet så af 14 dages varighed, og hun skal bo hos en familie, som vi ikke kender noget til endnu, fortæller Mette, som ikke er nervøs på datterens vegne. Nicoline skal bo sammen med en tysk pige. – Det har været et krav, at hun ikke skal bo sammen med en dansker, for at få brugt sproget optimalt.
"Nicoline er en meget fornuftig pige, og det bliver spændende for hende at udvikle sit engelsk, og i øvrigt stifte bekendtskab med den engelske kultur. – evt. skabe sig et internationalt netværk.

Opholdet

Søndag d. 7. oktober drager Nicoline afsted på sin 14 dages sprogskoleophold.
Hun bruger uge 41 og sin efterårsferie på det. Sprogskolen, der hedder Melton College, ligger i York. Hun flyver med Sun Air til Manchester, hvor hun bliver hentet af en repræsentant fra Melton College der kører hende til værtsfamilien.
"Det bliver spændende, at tale engelsk hele tiden," fortæller Nicoline, som har en fremtidsdrøm om at blive advokat.
"Gerne i USA, smiler hun, mens hendes mor nok lige vender tankerne en enkelt gang.
England er trods alt tættere på Danmark, og selvom Nicoline i første omgang kun skal være væk i 14 dage, så kan de nok ikke undvære kontakten.
"Der bliver sikkert en del korrespondance via Facebook og sms," griner Mette Guldager Lyhne, der glæder sig på sin datters vegne.

Publiceret 01 October 2012 12:30