83-årig fik sparket døren ind

Af
Af Marie Milling

En 83-årig kvinde fik sparket hoveddøren ind til sin lejlighed på Hedevænget af to fremmede mænd, som begik indbrud, mens hun var hjemme.

Kvinden kontaktede politiet fredag formiddag kl. 10.40, umiddelbart efter mændene forlod adressen. Kvinden var meget rystet, da hun meldte forbrydelsen, oplyser politiet, som ikke kunne oplyse, hvor den 83-årige opholdt sig i sin lejlighed under indbruddet.
Dog opholdt hun sig ikke i soveværelset, da mændene uforstyrret kunne plyndre hendes dette værelse for smykker, inden de løb deres vej.
Gerningsmændene beskrives som to udenlandske mænd, muligvis tyrkiske. Den ene var iført en beige sweater, ca. 180 cm høj og 20 til 30 år gammel. De kørte væk i en lille, sort personbil med fire døre.
Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger.


null

Publiceret 01 October 2012 11:00