Fysioterapeut Kirsten Hedeager på Søstergangen giver rabat til brystkræftpatienter i hele oktober for at støtte op om Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne.

Fysioterapeut Kirsten Hedeager på Søstergangen giver rabat til brystkræftpatienter i hele oktober for at støtte op om Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne.

Hjælp til brystkræftpatienter

Fysioterapeut Kirsten Hedeager på Søstergangen afhjælper smerter og hævelser

Af
Peter Friis Autzen

Selvom man er sluppet af med sin brystkræft, kan sygdommens følger påvirke én resten af livet. Med smerter og hævelser. Men det er muligt at behandle de ubehagelige eftervirkninger, fortæller fysioterapeut Kirsten Hedeager. Hun har sin klinik på Søstergangen i Vejle, i det gamle Sct. Maria Hospital.
- Brystkræftpatienter opereres, får kemoterapi og strålebehandling. Det påvirker altsammen kroppen og kan føre til smerter, hævelser og dårlig bevægelighed - for eksempel i skulderen og armen og omkring ar. Mange har også smerter i fingrene, siger Kirsten Hedeager.
Hun har en række særlige teknikker, der kan afhjælpe problemerne.
- Nogle gange forsvinder smerterne helt af behandlingerne. Andre gange dulmes de, siger Kirsten Hedeager.
I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne, har Kirsten Hedeager besluttet at give 20 procents rabat på sine behandlinger til brystkræftpatienter i hele oktober måned.

null

Publiceret 01 October 2012 11:30