Instruktør Henrik Thygesen flankeret af de seks misbrugere og de to behandlere

Instruktør Henrik Thygesen flankeret af de seks misbrugere og de to behandlere

Jeg har brug for dig!

Lørdag den 29. september var der premiere på ”Jeg har brug for dig”, et debatindlæg forfattet af Erik Schøler, instrueret af Henrik Thygesen, som bliver opført af 7-kantens erfarne ungdomshold.

Af
Anmeldelse af Peter Albrechtslund

Stykket foregår på et behandlingscenter med 6 klienter og 2 behandlere, så scenen består af 8 stole og et anretterbord med kaffe og forskellige lyseffekter.
De unges misbrug kender vi alle: alkoholisme, narko – eller blandings misbrug – men også problemstillinger, som bulimi, ludomani og shopping mani bliver præsenteret. I forbindelse med shopping er der lagt vægt på mobiltelefonkulturen, og den nutidige tilgang til samfundets medier – at det er vigtigt, at være "connected"; med den status eller tryghed, det giver, at have et fyldt lager med numre/"venner". Udover dette en selvsikkerhed ved, at være "hot" og føle sig attraktiv ved dette.
Forestillingen bevæger publikum. Man har en mærkelig følelse indeni, når man går ud af salen – ikke blot fordi, at man tænker på karaktererne i stykket, men også fordi der er noget, som bliver vækket i én. Tanken om, hvordan det må være, at have det så svært i et samfund, hvor det ikke bliver bedre af, at man kan få alt, men også, hvor mange forældre lader deres unge børn stå alene tilbage, er ret skræmmende.
"Jeg har brug for dig" er fra først til sidst, vibrerende autentisk og velspillet. Der er både følsomme og aggressive scener, som trækker publikum ind i denne verden. Castingen af skuespillerne har været virkelig genial, og skuespillerne har formået, ved eget hårdt arbejde og Henrik Thygesens gode og indfølende instruktion, at indleve sig i de menneskeligt set meget svære roller.

Forbrug, misrug og afhængighed

Børnenes afsavn ved manglende kærlighed, hvad enten dette skyldes; forældrenes alkoholisme – eller materialistiske måde, at vise kærlighed på. Stykket behandler nogle væsentlige problemer i samfundet. Vi kan ikke komme uden om, at flere og flere forældres manglende tilstedeværelse i deres børns liv vil medføre unge, som lider af et kæmpe savn til deres nærmeste omgivelser – sparingspartnere. Dette vil endvidere føre til, at vi som i forestillingen på forskellig vis møder unge, som er svigtet. Hvad enten det er spiseforstyrrelsen, alkoholismen, narkomisbruget eller ludomanien, som spiller ind, vil vi aldrig være i tvivl om, at der er et menneske bag denne skæbne, som råber om hjælp.
Stykket berører også, hvor svært det egentlig er at skelne mellem forbrug, misbrug og afhængighed, og er et debatindlæg om problemstillinger, der både er stigende i omfang og har store personlige og samfundsmæssige konsekvenser.
?Jeg har brug for dig? skal ses, hvis man vil trækkes ind i et parallelt misbrugsunivers, som man ved findes, men ikke har oplevet på egen krop – for man kan ikke komme udenom, at mange vil forlade 7-kanten i Janderup, med tårer i øjenkrogene og varme dybe følelser for de smukke sjæle i stykkets karakterer.

Publiceret 01 October 2012 10:00