Dagens toastmaster fik en snak med den danske mester i landevejscykling Sebastian Lander kører i næste sæson for BMC-holdet. Sebastian Lander kørte for hold 9 - HM Rustfri Design, som kørte langt over 100.000 kroner hjem til HB Køge. (Foto: JCJ).

Dagens toastmaster fik en snak med den danske mester i landevejscykling Sebastian Lander kører i næste sæson for BMC-holdet. Sebastian Lander kørte for hold 9 - HM Rustfri Design, som kørte langt over 100.000 kroner hjem til HB Køge. (Foto: JCJ).

Kæmpe beløb cyklet ind til HB Køge

Vellykket sponsorcykling arrangement hos XL Byg i Køge.

SPONSORCYKLING: XL-Byg i Køge dannede lørdag den 29. september ramme om HB Køges årlige sponsorcykel arrangement.
Ni hold med hver sin rytter var linet op til at køre en halv time - og det gjorde de så godt, at det samlede beløb der blev cyklet ind til HB Køge blev på 270.000 kroner.
- Det er jo et sindssygt flot resultat, som vi er rigtigt stolte over. Det var rigtigt godt gået af alle ni ryttere der trampede løs på cyklen. De ni hold havde alle formået at få en masse sponsorer med, siger sportsdirektør i HB Køge, Per Rud til Lørdagsavisen.dk.
Per Rud agerede toastmaster ved arrangementet, hvor ét af holdene, HM Rustfri Design havde fået engageret den danske mester i landevejscykling Sebastian Lander til at sætte sig i sadlen.
- Fra HB Køge skal der lyde en kæmpe tak til alle. Ikke mindst Søren Dam fra Netværket har ydet et kæmpemæssigt arbejde for at få arrangementet op at stå. Også tak til XL Byg som lagde fine lokaleforhold til og tak til rytterne for deres indsats, siger Per Rud, der godt tør love, at der bliver afholdt et nyt sponsorcykel arrangement igen i 2013.
Udover sponsorcyklingen kunne de mange tilskuere, der mødte frem for at følge slagets gang, også prøve at spille mod nogle af HB Køges førsteholdsspillere på en oppustelig fodboldbane, få autografer fra nogle af HB Køge spillerne samt møde klubbens maskot Svante, som naturligvis også var mødt frem.
pm

Publiceret 01 October 2012 15:15