Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Løse hunde på stranden

Fra i dag den 1. oktober til den 31. marts er det igen tilladt at lade hunden gå fri på stranden. Her har den gode muligheder for at bevæge sig og få stimuleret sanserne.
Som udgangspunkt kan man lade hunden være løs på stranden hele døgnet. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til, at man sørger for at have sin hund under kontrol. På den måde undgår man at genere de andre strandgæster eller skræmme det vilde dyreliv.
I perioden fra den 1. april til den 31. september skal hunden igen føres i snor ved stranden og andre kyststrækninger. Det er af hensyn til de badende gæster og det vilde fuglelivs ynglepladser. Hunden må godt svømme i vandet, men der skal vises hensyn. Lad den ikke løbe rundt og ryste pelsen. Og hold dens nysgerrige snude væk fra fugle og reder på stranden, som den kan gøre skade på, lyder rådene.
I nogle kommuner er der særlige bestemmelser for hundens færden på stranden. Flere steder er der totalforbud mod hunde på stranden i sommerperioden. Vær derfor opmærksom på den lokale skiltning i området.

Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Publiceret 01 October 2012 13:00