Modeshow på Handelsskolen

Torsdag den 4. oktober kl. 19.00 afholdes der stort modeshow på Vejen Handelsgymnasium.
Showet er arrangeret af en af skolens 2. års hhx-klasser med det formål at tjene penge til klassens studietur til USA i 2013. Modellerne denne aften er nogle af skolens elever, et par fædre samt en enkelt lærer, og musikken leveres af dj Morten Bartelsen, så der er lagt op til en festlig aften i skolens kantine.
Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi en god håndfuld af byens butikker støtter op om arrangementet, herunder sælger billetter og laver mini-messe i pausen, hvor gæsterne kan købe nogle af de viste varer.
Billetterne koster 50 kr. pr. stk, og udover en god oplevelse giver billetten en gratis drink på diskotek Crazy Daisy og en lækker goodie-bag, så der er grunde nok til at kigge forbi.
Billetterne kan købes hos Mads & Stine, Oscars, Din Tøjmand, Skoringen, DK Optik, Schelde, Sloth Coiffure og Mønsted, og HH22 håber der kommer rigtig mange til en anderledes aften på handelsskolen.

Publiceret 01 October 2012 09:00