Når natteravnene er på arbejde, bevæger de sig ofte rundt ved natklubberne i Søndergade og Fredensgade. Søren Krabbenhøft håber, at flere mennesker vil melde sig, så der kan være natteravne i bybilledet hver weekend. Foto: Susie Jessen.

Når natteravnene er på arbejde, bevæger de sig ofte rundt ved natklubberne i Søndergade og Fredensgade. Søren Krabbenhøft håber, at flere mennesker vil melde sig, så der kan være natteravne i bybilledet hver weekend. Foto: Susie Jessen.

Natteravnene efterlyser hjælp

Der er mangel Natteravne i Vejen-området, som i weekenden går igennem gaderne for at skabe tryghed i nattelivet. Formand, Søren Krabbenhøft melder om store huller i vagtplanen

Af
Susie Jessen

Det kniber med at finde frivillige, der er interesserede i at bruge et par dage i kvartalet på at holde øje med de unge i nattelivet.
Det fortæller Søren Krabbenhøft, som er formand for natteravnene i Vejenområdet.
Natteravnene er en sammenslutning af frivillige, der med deres tilstedeværelse i især nattelivet skal skabe tryghed og en god stemning. Og i følge Søren Krabbenhøft er alene synligheden af de gule jakker med til at løse mange konflikter i nattelivet.
- Alene det der med, at vi står og observerer, tror jeg har gjort, at vi har løst mange konflikter. Jeg er sikker på, at vi har afbrudt meget i nattelivet i Vejen ved bare at stå der, fortæller Søren Krabbenhøft, som derfor er ked af, at der skal være weekender, hvor natteravnene ikke er til stede.

Informerer politi
Søren Krabenhøft peger på, at natteravnene oplever mange sjove ting på deres færd igennem gaderne i blandt fulde og glade mennesker. Men de frivillige i gule jakker har også ofte været med til at informere politiet og Falck om status på situationen i nattelivet.
- Det betyder noget lidt andet, når det er os, der ringer og siger, at der ligger en meget fuld mand, der skal hentes lige nu. Så ved de, at det er alvor, forklarer Søren Krabbenhøft, som forklarer at der både er forældre med teenagebørn, men også bedsteforældre, der udfylder rollen med at være natteravne i Vejen kommune.
Der er omkring 30 frivillige i øjeblikket og hver gang natteravnene er ude, skal der være tre tilstede. Derfor mangler foreningen flere mennesker.
- Vi vil gerne have det sådan, at de frivillige tager et par vagter i kvartalet.
Vi vil så nødig slide silken af de gode natteravne vi har i forvejen, hvor de er nødt til at tage mange vagter. For det skal helst være sjovt hele tiden, forklarer han.

Publiceret 01 October 2012 07:00