Olaf Eller og EfB Ishockey måtte tirsdag aften se sig besejret på hjemmebane af et godt kæmpende Copenhagen Hockey.

Olaf Eller og EfB Ishockey måtte tirsdag aften se sig besejret på hjemmebane af et godt kæmpende Copenhagen Hockey.

Bittert nederlag ved hjemmebanepremiere

Et tæt opgør imod Copenhagen Hockey måtte afgøres ved Sudden Death.

EfB Ishockey måtte tirsdag aften se sig besejret på hjemmebane af et godt kæmpende Copenhagen Hockey. Rammerne var ellers i orden, da ca. 1.500 tilskuere havde fundet vej til sæsonens første hjemmekamp, men de måtte se den ordinære tid ende 3-3. Tre minutter inde i overtiden afgjorde Nikolaj Rosenthal det så til gæsternes fordel.
I de første fem minutter virkede EfB Ishockey en anelse anspændt, og det var Copenhagen Hockey, der pressede på. Først da gæsterne fik aftenens første udvisning, og Dennis McCauley sekunder senere gjorde det til 1-0 løsnede det op. I minutterne efter føringsmålet sprudlede Esbjergs angrebsspil, og det blev til flere flotte gennemspillede forsøg, hvor den største chance tilfaldt Sune Hjulmand, der ramte stolpen.
EfB Ishockey sad godt på det indtil periodens sidste minut, hvor Copenhagen Hockey udnyttede en fejl i opspillet, og slog kontra og scorede til 1-1.
I anden periode var det løsslupne spil igen afløst af noget forkrampet ishockey, og gæsterne kom mere med i kampen igen. Efter seks minutters spil blev det 2-1 til gæsterne og under et minut senere også 3-1 efter et par grimme mis-timinger foran eget mål.
Olaf Eller tog time-out, og det hjalp umiddelbart. Esbjerg fik presset spillet op foran gæsternes mål, og bare to minutter efter 1-3 målet kunne Dirk Southern sende Louis Liottis skarpe pasning i mål til 2-3. Esbjerg pressede nu for alvor på, og da Copenhagen samtidig rendte ind i et par udvisninger, havde Nicklas Dabbagh, i gæsternes mål, rigeligt at se til. Han diskede også op med flere gode redninger, og havde også en fantomredning i sekunderne inden, Dennis McCauley alligevel kunne gøre det til 3-3 tæt under mål.
Momentummet burde have været klart på Esbjergs side, men af en eller anden grund virkede udligningen som en sovepude, og gæsterne havde et lille overtag i de resterende minutter af anden periode.
Tredje periode fortsatte som anden sluttede, og Esbjerg havde ikke vanvittigt meget at byde på fremad banen. Jannick Christensen tog Esbjergs første udvisning efter nogle minutter, men gæsterne kunne ikke udnytte overtallet. Minutterne gik uden, at Esbjerg kom frem til de helt store chancer, og mod slutningen af perioden var det gæsterne, som overtog initiativet. Det brændte alvorligt på i det sidste minut, og i de døende sekunder lå pucken endda og dansede på målstregen, inden Daniel Sperrle fik blokeret den.
Den ordinære kamp endte 3-3, men midtvejs i overtiden udnyttede gæsterne endnu en mis-timing i Esbjergs forsvar, og ekstrapointet røg med Copenhagen Hockey tilbage til hovedstaden.

 

En skuffet træner Olaf Eller

Der gik det galt, at vi kun spillede godt i en periode.
Det lignede lidt kampen i Herlev, hvor forsvarsspillet var skidt i de første 30 minutter. Returløbet så heller ikke godt ud i dag, men det er hele holdets ansvar, at der er lukket af rundt om Sperrle, og det vidner lidt om mangel på respekt for modstanderen, når man ikke fuldfører situationerne.
Nu skal vi i bussen til Frederikshavn på fredag, og der er en lang sæson foran os. Nu har vi to point, og det er sådan set fire-fem for lidt, men sådan er det, og det må vi så se at få indhentet.

null

Publiceret 03 October 2012 12:15