KØS i Nørregade 29 i Køge. (Arkivfoto: DS).

KØS i Nørregade 29 i Køge. (Arkivfoto: DS).

Bliv ekspert i kirkekunst

KØS åbner op for fem tirsdage med foredrag m.m. i nyere kirkekunst.

KØGE: Der er grobund for at blive lidt af en ekspert i kirkekunst, når KØS Museum i Køge i samarbejde med Folkeuniversitetet slår dørene op for fem tirsdage med foredrag, rundvisning og undervisning i nyere kunst skabt til kirker gennem de seneste 50 år.
Fra tirsdag den 23. oktober og de efterfølgende fire tirsdage vil den store ”gobelinsal” øverst på KØS summe af folk med hang og trang til at lære mere om det bedste – og nogle gange mest udskældte kunst - der er lavet til kirker.
Det sker når Folkeuniversitetet og KØS holder tirsdagskurser, hvor undervisningen foregår lige midt i den kunst, der bliver undervist i.
Om Giv os i dag… Når kunsten går i kirke.
300 værker og forarbejder til kirkeprojektet i Danmark og i udlandet bydes der på. Blandt andet vises der værker af verdenskendte kunster Gerhard Richter, Henri Matisse, Sigmar Polke og en sand perlerække af danske kunstnere. Men KØS har ikke kun hentet kirkekunsten IND. Museet udstiller også selv UDE i seks kirker og domkirker rundt om i landet heriblandt Køge Kirke.
Det er første gang KØS viser en udstilling af det omfang.
- Det er en kæmpe satsning fra museets side og vi er glade for at kunne tilbyde undervisning her på KØS blandt de kunstværker, som foredragene handler om.  Det er tre af museets meget dygtige medarbejdere, der står for foredrag og undervisningen og jeg kan varmt anbefale det, siger museets direktør, Christine Buhl Andersen.
Programmet for de fem tirsdage:
23. oktober: Hør om udstillingen og forskningen bag Giv os i dag… Når kunsten går i kirke. Ved udstillingens kurator, museumsinspektør, ph.d. Lene Bøgh Rønberg.
30. oktober: KØS udstiller i seks kirker landet over. Hør hvordan værkerne blev til.  Ved kurator for kunstprojekt i Køge Kirke, mag. art. Christina Stenka Hellfach.
06. november: Den religiøse og den private ikonografi. Ved mag. art., og forfatter til adskillige bøger om kirkekunst Birgitte Bech.
13. november: Hør om udsmykninger i danske kirker og de debatter, de var anledning til. Ved cand. mag. Anna Manly.
20. november: Nye strategier og praksisser i dansk kirkekunst. Ved cand. mag. Anna Manly.
Alle dage kl. 17-19 på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, Køge.
Tilmelding skal ske til Folkeuniversitetet, www.fukbh.dk  se ”ny kunst i kirkerne”, hold 1174
Se også www.koes.dk for flere informationer om udstillingsprojektet.
pm

Publiceret 03 October 2012 16:15