Hunden Fister tager det stille og roligt, for den nye behandling er helt smertefri.Foto: Sven Møller

Hunden Fister tager det stille og roligt, for den nye behandling er helt smertefri.Foto: Sven Møller

Fister sætter pris på ny behandling

Dyrlægerne fra Sydvet kan nu tilbyde smertefri laserbehandling - primært til dyr

Af
Sven Møller

SydVet, som er en sammensmeltning af de tre dyrlægepraksis i Sommersted, Gram og Rødding, har gennem det sidste halve år brugt den amerikanske K-laser til smådyr samt heste.
Dyrlægerne har haft rigtigt megen glæde af apparatet. Specielt er den ganske uden sidestykke til akutte sygdomme, hvor der i helingsprosessen er brug kraftig blodgennemstrømning. Denne blodgennemstrømning er vel at mærke ganske uden gener for dyret - og for den sags skyld også mennesker.
- Laseren er et ganske nyt koncept,? fortæller dyrlæge Gunnar E. Gram fra Rødding:
- Vi begyndte med laser for tredve år siden, og har altid brugt den som helbredelsesmiddel. I forhold til den gamle metode er den nye helsebringer 300 gange kraftigere og dermed naturligvis også langt bedre til at hjælpe.
Det nyder hunden Fister fra Bække god af. Han er - sammen med sin mor, Rositta Emiliussen - kommet til Rødding for at få helbredt nogle syster.
- Fister er ikke glad for dyrehospitalet, men det har intet med laserbehandlingen at gøre fortæller Rositta Emiliussen.
Den er nemlig genefri, så i behandlingsperioden har den niårige hund fungeret fuldstændigt normalt i familien.
Det har hundemor Rositta Emiliussen også, for ved Fisters første behandling, kom hun humpende ind. Det endda i meget svær grad.
- Jeg var vriklet om på foden i forbindelse med løbetræning,? fortæller den synligt sportstrænede kvinde. ? Da fister havde fået sin behandling spurgte dyrlægen, om jeg ikke også ville have en. Det fik jeg, og efter blot to timer følte jeg en mærkbar bedring. Jeg har forvredet foden mange gange, og har derfor måttet humpe i halve år. Nu er det hele i orden. Rositta Emiliussen er slet ikke i tvivl: "En anden gang gør vi det samme."
- Det gælder både for Fister og mig selv, slutter hun storgrinende.

Efter hundebehandlingen tog dyrlægen sig også lige af Fisters

Efter hundebehandlingen tog dyrlægen sig også lige af Fisters "mor", der havde en ankelskade med.

Publiceret 03 October 2012 11:00