Politiet har endnu en gang fået meldinger om mistænkelige, udenlandske køretøjer i Kolding-området.

Politiet har endnu en gang fået meldinger om mistænkelige, udenlandske køretøjer i Kolding-området.

Opmærksomme borgere er til stor hjælp for politiet

Kolding Politi roser opmærksom borger, og efterlyser at flere giver lyd, når de ser noget mistænkeligt

Politikommissær Jørn Lykkebak, Kolding Politi, roser en snarrådig borger, der mandag nat observerede noget mistænkeligt og efterfølgende meldte det til politiet, og han efterlyser, at mange flere gør det samme.
Den konkrete borger, Jørn Lykkebak fremhæver, observerede natten mellem mandag og tirsdag en litauisk bil, en sølvgrå Citroën C5, på en rasteplads i Vonsild. I bilen sad flere personer, men de forduftede i bilen, da manden gik tur med sin hund i området. Senere ser manden den samme bil og to andre litauisk indregistrerede biler, dels en nyere gul Ford Transit og dels en blå Volvo S70, køre rundt i området omkring Sjølund, Agtrup og Stenderup syd for Kolding.
Sine oplevelser om natten anmelder personen til politiet senere på dagen, og selvom anmeldelsen kom for sent til, at politiet kunne forsøge at opspore bilerne, er Jørn Lykkebak glad for, at borgeren reagerede.
- Sådan nogle oplysninger vil vi meget gerne have og meget gerne lige, når tingene sker, så vi kan tjekke op på det med det samme, siger han og pointerer, at litauerne jo sagtens kan have været i byen i helt lovligt ærinde.

Publiceret 03 October 2012 10:15