Søndervang i København

Af
Af Svend Mikael Larsen

Så har Værkstedet Søndervang været i København hos socialminister Karen Hækkerup for at aflevere socialministeriets ordre på 130 glas-pingviner, der skal bruges som gave til deltagerne ved ministeriets forestående årsmøde.
Socialpædagog i glasværkstedet, Jutta Nielsen har skrevet følgende rejsebrev:
"Så har vi været i Socialministeriet og aflevere pingvinerne.
Vi var 7 brugere og 2 personale af sted. Vi tog med færgen fra Fynshav kl. 8 om morgenen og ankom til ministeriet kl. 11, hvor vi blev modtaget af Mette Burnberg, faglig leder.
Efter modtagelsen var vi i kantinen hvor vi blev budt på en lækker buffet.
Derefter kom det store øjeblik, hvor vi var i ministeriet og overrække pingvinerne til Karen Hækkerup.
Karen fortalte hvorfor hun havde valgt pingvinen. Det var fordi, den er god til at passe på sin unge, og at vi også skal passe godt på hinanden.
Hun var meget interesseret i at høre, om hvordan pingvinerne var blevet lavet, hvor lang tid det havde taget, og hvad vi ellers lavede på værkstedet.
Efter cirka 25 minutters snak var det tid til at blive fotograferet sammen med Karen Hækkerup.
Derefter kørte vi hjemad igen. Vi var i Sønderborg kl. 18 efter en oplevelsesrig dag, som vi alle snakker meget om."

Publiceret 03 October 2012 14:00