Videre i pokalen

Attack fik udesejr over Vanløse

I pokalturneringen er der jo tale om vind eller forsvind-kampe, og Attack trak heldigvis det længste strå i mandagens opgør og er dermed videre blandt de sidste 4 hold i øst.

Som udgangspunkt tegnede alt ti,l at det skulle blive et tæt opgør, men det blev ikke tilfældet. Attack satte dagsordenen fra startfløjtet, hvor Vanløse blev mødt langt oppe på deres egen banehalvdel af Attacks løbestærke drenge, og Attack blev derfor hurtigt spilstyrende.
Marcus Byrgesen bragte Attack foran 1-0 på en frispilning fra Tinus Byrgesen, og blot et par minutter senere blev det så til 2-0 ved Patrick Nielsen efter assist af Nicolai Lakjer.
Vanløse var dog ikke helt tandløse, men Attacks målmand Kasper Eriksen stod sædvanen tro en rigtig god kamp. I slutningen af 1. periode blev det så til 3-0 ved anfører Thomas Jensen (assist Jannick Nielsen). I anden periode fortsatte Attacks dominans, og endnu engang nettede Marcus Byrgesen (assist Tinus Byrgesen. Unge Jakob Huge fik spilletid, og gjorde det rigtig godt, og det samme var tilfældet med Daniel Golubov, der ikke normalt får så meget spilletid. Rart at se, at de begge turde tage ansvar og at Attack i de næste geledder har nogen, der kan tage over. En anden spiller som har holdt et højt niveau det sidste par kampe er Jannick Nielsen.
I sidste periode forsøgte Vanløse at vende bøtten, og da Attack-drengenes samtidig tabte koncentrationen en smule, kom de pludselig til flere chancer end godt var. I periodens sidste 5 minutter lykkedes det så endeligt Vanløse at score, ikke blot én gang men 2 gange inden for et minut. Mål som de ikke burde have haft, men fik grundet manglende fokus hos Attack-drengene. Der blev strammet op igen, og sejren blev kørt i hus med 4-2.
Holdene til næste runde er Rødovre, Benløse, Hvidovre Attack samt PI-København. Attack foretrækker helst PI-København, som ikke er et Liga-hold. Værste modstander er helt klart de danske mestre fra Rødovre
  

Publiceret 03 October 2012 15:40