Med døden til følge

Inger Gerner, Stenledsvej 5, østby 4050 Ved Selsø er der reservat for vildtet. Der er desværre ikke advarselsskilte, og når de krydser vejen sker der mange påkørsler, men det kan blive med døden til følge at ramme forskelligt råvildt. Det kan medføre store skader på bilen uanset om man kører 80 km/t eller 100 km/t. Der er selvfølgelig andre dyr, her på det sidste har jeg fundet to meget smukke egern, som var lige så flade som en pandekage. Lige til sidst, man har pligt til at finde en schweizerhund, som kan gå på spor af vildtet, så de ikke lider unødigt. Er du i tvivl om, hvor du kan finde sådan en hund, så kontakt politiet eller Falck, og din samvittighed får det bedre.

Publiceret 03 October 2012 08:30