EfB skal for alvor på tavlen mod Frederikshavn.

EfB skal for alvor på tavlen mod Frederikshavn.

EfB Ishockey skal genfinde spillet fra SønderjyskE-kamp

Optakt til aftenens kamp mod Frederikshavn White Hawks.

AL-Bank Ligaen - Frederikshavn White Hawks - EfB Ishockey fredag den 5. oktober kl. 19.00 i Scanel Hockey Arena.
Kampen:
Både EfB Ishockey og Frederikshavn har i den nye sæson været ramt af snævre overtids- og straffeslagsafgørelser, som er faldet ud til modstanderes fordel. Derfor er det to pointsultne mandskaber, der for anden gang mødes i denne sæson. Frederikshavn vandt det første indbyrdes opgør i AL-Bank Cup i Esbjerg og har i ligaen seks point for fire kampe, mens EfB for en kamp færre blot har erobret to point, senest et i det skuffende hjemmebanenederlag til Copenhagen Hockey tirsdag aften.
Cheftræneren:
Olaf Eller: Mod Copenhagen Hockey spillede vi godt med pucken i to perioder, men forsvarsspillet var dårligt. Vi gav for meget væk, og i tredje periode blev det hele lidt krampagtigt. Resultatet og antallet af mål imod os var bestemt ikke tilfredsstillende. Vi skal vise de mange positive elementer i vores spil i længere perioder, som vi formåede mod SønderjyskE, og se, om det rækker i Frederikshavn. Modstanderne har styrket sig med hensyn til det mentale, sulten og speeden, idet de har udskiftet langsommere canadiere med folk med mere fart i, blandt andre med Morten Lie, Nikolaj Meyer og Oscar Andersson.
Truppen:
Den erfarne back, Daniel Villadsen, vender tilbage efter skade, hvorimod Nicklas Hansen fortsat er ude. EfB Ishockey har endnu ikke modtaget karantænelængden på Søren Christiansen for en episode i kampen mod SønderjyskE, men han kan næppe nøjes med en enkelt spilledag og er dermed ikke til rådighed.

Målmænd: Daniel Sperrle og Dennis Jensen

Backs: Jannik L. Christensen, Anders Krogsgaard, Emil Kristensen, Daniel Villadsen, Louis Liotti, Rasmus Vad Christensen og Andreas Pedersen.

Forwards: Dennis McCauley, Tyler Mosienko, Dirk Southern, Morten Dalgaard, Esben Nielsen, Kasper Gommesen, Lasse Holgaard, Lasse Bang, Sune Hjulmand, Michael Binderup, Nickolaj Jepsen, Frederik Bjerrum og Søren Nielsen.
 

null

Publiceret 05 October 2012 07:15