U-sportschef Ian Pedersen. (Arkivfoto: JCJ).

U-sportschef Ian Pedersen. (Arkivfoto: JCJ).

Efterårsferie med bold

FODBOLD: Køge Boldklub indbyder I skolernes efterårsferie - uge 42 - alle interesserede ungdomsspillere fra U/9-U/13 til dagcamp i tre dage fra mandag til onsdag på Køge Stadion.
- Arrangementet er en del af klubbens ønske om at tilbyde vore medlemmer og andre fodboldinteresserede muligheder for masser af god og kvalificeret træning. Temaerne for dagene er Coerver coaching, M-Station, Global Goal og angrebstræning, fortæller U-Sportschef Ian Pedersen til Lørdagsavisen.dk.
Tilbudet er åbent for alle spillere født i årene fra 2000-2004.
Tilmelding kan ske via www.koge-boldklub.dk - klik ind på "Billetto". I deltagerprisen er inkluderet sportsfrokost i klubhusets restaurant samt en flot personlig Puma sweatshirt, som er særdeles velegnet til den kommende vintersæson.
Trænerne på efterårsferiens dagcamp - der foregår kl. 10-15 alle tre dage - er alle fra Køge Boldklubs eliteafdeling.
pm

Publiceret 05 October 2012 16:15