Fest i Sædding og Ådalen

For første gang nogensinde, inviteres borgerne i Sædding og Ådalen til bydelsfest på Ådalskolen

Af
/sdk

"Tag familien og din nabo med til bydelsfest i Sædding og Ådalen torsdag den 11. oktober, hvor Ådalskolen danner rammerne om en festplads med spændende aktiviteter og underholdning for hele familien. Bortset fra motionsløbet er det ikke nødvendigt med tilmelding. Mød blot op på Ådalsskolen, hvor alle aktiviteterne er gratis."
Sådan lyder opfordringen fra Esbjerg Kommune til borgerne i Sædding og Ådalen.
Med live musik, daginstitutionernes flotte galleri, spændende madboder, DGI's oppustelige Tarzan-bane, mulighed for at komme helt tæt på EfB's superligaspillere og få autografer, samt aktiviteter som krolf, og ringo hos SGI, er der dømt masser af sjov.

Motionsløb

Arrangementet indledes klokken 16 med et motionsløb i rolige omgivelser på stierne omkring Ådalskolen og med løberuterne d cirka 2,5 og 5 km, så alle kan være med. Traditionelt afholdes skolernes årlige motionsdag fredagen før efterårsferien, men i år løbes der torsdag den 11. oktober og alle borgere i Sædding og Ådalen er inviteret med.
Det er dog nødvendigt at tilmelde sig først, hvilket kan ske på www.aadal-skolen.skoleintra.dk eller ved henvendelse til Ådalskolens kontor på 7616 6119, senest den 7. oktober.Tilmelding til motionsløbet

Sundhed og Trivsel

Bydelsfesten arrangeres som et led i projektet ?På Toppen Sædding og Ådalen?. Her sætter Esbjerg Kommune i samarbejde med en række lokale aktører ekstra fokus på sundhed og trivsel i Sædding og Ådalsområdet. Formålet er at tænke sundhed og fællesskab ind som en del af borgernes nærmiljø og hverdag.

Publiceret 05 October 2012 09:45