Indbrud i ni biler tre forskellige steder

Torsdag i tidsrummet fra cirka 10.30 til cirka 15.00 er der begået ikke færre end ni indbrud i biler parkeret på Kokbjerg, ved Kolding Storcenter og ved Hotel Comwell på Skovbrynet. Fem af bilerne var parkeret ved Kolding Storcenter, tre ved Hotel Comwell og en enkelt på en p-plads på Kokbjerg.
Ifølge Kolding Politi er der stjålet ting som GPS-udstyr, iPad's, bærbare pc'er, tasker og andre ting, som folk efterlader i bilen, og det får politikommissær Jørn Lykkebak til endnu en gang at slå på tromme for, at man ikke lader den slags ting ligge synligt i bilen. Har man ting i bilen af større værdi, bør man tage det med sig, pointerer han.

Publiceret 05 October 2012 10:30