Karen Christensen (til højre), som har besluttet at være med i Friluftsvennerne og gå fast med Ellen Carstensen, holder af at hjælpe andre og har derfor meldt sig som friluftsven. Foto: Susie Jessen.

Karen Christensen (til højre), som har besluttet at være med i Friluftsvennerne og gå fast med Ellen Carstensen, holder af at hjælpe andre og har derfor meldt sig som friluftsven. Foto: Susie Jessen.

Når frisk luft er en stor glæde

I sidste uge startede et nyt hold op med frivillige, der en gang om ugen går tur med ældre borgere fra Enghaven i Rødding

Af
Susie Jessen

Beboerne fra Enghaven i Rødding har det helt store smil om læberne, da den blæsende efterårsvind og kolde støvregn rammer deres ansigter.
Kørestol efter kørestol rulles ud på fortorvet.
Beboere såvel som frivillige er klædt på til det ustadige efterår. I regnslag, gummistøvler og med masser af godt mod, er det tid til at udforske Rødding.
I dag går turen til en af beboernes tidligere bolig ikke langt fra Enghaven. Og fremtiden kan byde på lidt af hvert, når de frivillige kommer forbi. En tur til Brugsen, eller bare ud i naturen. Så længe det er inden for gåafstand.
Karen Christensen var hjemmehjælper indtil hun gik på pension og hun er en af de frivillige, der er startet op hos "Friluftsvennerne", som havde deres første tur i onsdags.
Hun har valgt, at hun skal gå fast med Ellen Carstensen, som hun har kendt i mange år.
- Ja. Vi har masser at snakke om, ikke Ellen? siger Karen Christensen, alt imens hun skubber Ellen afsted over skæve stier og små bakker.

Motion er sidegevinst
Karen Christensen syntes med det samme at ideen om at blive friluftsven tiltalte hende, da hun var til informationsaften om det nye initiativ på Enghaven.
- Jeg ved jo igennem mit tidligere arbejde, at der ikke altid er så meget tid til at de ældre kan komme ud, hvilket ellers kan betyde meget for dem. Og det er jo så en sidegevinst, at jeg også får rørt mig, siger Karen Christensen med et grin, inden hun får bugseret kørestolen op ad en genstridig sløjpe.
- Bare rolig. Jeg skal nok holde fast, siger Ellen Carstensen med et grin fra kørestolen, hvorefter hun skynder sig at hive hætten op på sin regnjakke, da det pludselig begynder at støvregne voldsomt.
På trods af rusk og regn, så er det tydeligt, at Ellen Carstensen synes, at det er helt vidunderligt at komme ud i den friske luft.
- Det er så dejligt. Det betyder helt uendeligt meget, fortæller Ellen Carstensen rørt.

Hjælper medarbejdere

Tilbage på Enghaven går hjemmehjælper Tina Jensen rundt i de varme stuer.
Hun er en af tovholderne bag initiativet med friluftsvenner og hun peger på, at det er en god ting for både beboere og personale, når frivillige hjælper.
- Det er rart for os som personale, at vi ved, at der er andre der hjælper beboerne med forskellige ting så som at sørge for, de kommer ud.
Vi kan godt føle os pressede i forhold til at nå det hele, lyder det fra Tina Jensen, som fortæller, at Enghaven har et stærkt hold af frivillige, der desuden også arrangerer alt fra mandeklubber til banko.
Udenfor Enghaven er friluftsvennerne så småt ved at vende hjem igen.
Rusket igennem af vind, grin og nye oplevelser.
Og med den dejlige fornemmelse af, at have været ude i verden for en kort stund.

Publiceret 05 October 2012 07:00