DEBAT:

Til de voksne – der bestemmer

Af Mille og Jonas Frøkjær Thorlund, Møllemoseparken 64, Allerød:

Kære voksne. Vi hedder Mille og Jonas, og vi har gået i Børnehuset Vestvej.

Ved I godt, at man starter med at være en lille elefant. Så bliver man en stor elefant. Og så bliver man så stor en elefant, at man selv skal have madpakke med. Og så kommer man på Løvestuen.

Selv om man bliver større og større, er det rart at man kender alle børnene og alle de voksne i Børnehuset.

Til sidst bliver man så stor, at man skal på Engholmskolen, som ligger lige ved siden af Børnehuset, og der er der mange børn.

Ved I godt, at børnene hvert år bliver inviteret til at overnatte nede i Børnehuset, når det næsten er jul?

Ved I også, at julemanden hvert år kommer på besøg?

I må godt få 700.000 penge af os – men mor og far siger, at vi vist ikke helt har nok.
Hilsen Mille og Jonas.

Publiceret 05 October 2012 10:15