Direkte adgang til skoven

- og udsigt over havnemiljøet

UGENS HUS : Ejendommen er fuldstændig gennemmoderniseret og omfatter 156 kvm. spændende bolig beliggende på 839 kvm. ualmindelig flot anlagt grund med vestvendt have, der har direkte adgang til skov.
Fra de fleste af husets rum er der udsigt over havnemiljøet i Faxe Ladeplads. "Lodshuset" er opført i 1847 med udmuret bindingsværk, nyere tagkonstruktion og 1. sal.
Boligen indeholder: Pæn forstue, stor, dejlig opholdsstue med brændeovn. Dejligt spisekøkken med opvarmet klinkegulv og granit på køkkenborde og vægge. Dejligt badeværelse med bruseniche, gulvvarme. Stort bryggers med udgang til haven. 1. sal: Stort alrum samt 2 store soveværelser.
Der er nyere carport med udhus på i alt 28 kvm. Der er endvidere et godt, muret udhus på 12 kvm. samt udhuse af træ på 17 kvm.
Haven er med et par små bassiner og et godt drivhus. Der er mange frugttræer og bærbuske i haven. En spændende ejendom, der ligger 3 minutters gang fra station- og indkøbsmuligheder.

Uhens hus i tal

Adresse: Hovedgaden 3, Faxe Ladeplads.
Pris 1.195.000.
Udbetaling 60.000.
Brutto 6841.
Netto 6230.
Rum 4.
Bolig m2 156.
Grund m2 839.
Byggeår 1847.

Danskebolig Knud-Erik Jørgensen. Torvegade 16, Faxe. Tlf. 5671 3040.

Publiceret 06 October 2012 14:00