Selvom det står mejslet i sten, så er det ikke nødvendigvis en sandhed. Jellingstenen har gennem mere en 1000 år markeret, at danerne blev gjort kristne af Harald Blåtand. Det passer imidlertid ikke.

Selvom det står mejslet i sten, så er det ikke nødvendigvis en sandhed. Jellingstenen har gennem mere en 1000 år markeret, at danerne blev gjort kristne af Harald Blåtand. Det passer imidlertid ikke.

En sandhed er ikke sand, bare fordi den er gammel

Indimellem passer historien ikke helt. Og så er det tid til at revidere. Blandt andet var danerne kristne længe før Harald Blåtand gjorde sig gældende

Af
Af Susanne Dige Krebs

Gamle sandheder viser sig undertiden ikke at være sande.For eksempel har Jellingstenen, gennem mere end 1000 år, markeret, at Harald Blåtand ?gjorde danerne kristne?. Men det har vist sig, at udsagnet ikke holder vand.
De senere års udgravninger, ikke mindst i Ribe, har nemlig klarlagt, at der var kristne i området langt tidligere.
Det kan tidligere professor ved RUC, Brian Patrick McGuire, fortælle meget mere om, og derfor har Det antikvariske Selskab i Ribe og Sydvestjysk Folkeuniversitet inviteret ham til at holde foredrag i Ribe på lørdag.
Gennem mange år har han arbejdet med kristendommen i europæisk og dansk middelalder, og senest har han udgivet bogen ?Da himmelen kom nærmere?, hvor han belyser trosskiftet i Danmark. Han påviser heri, at der var kristne i landet længe før Jellingstenen, hvilket er i overensstemmelse med Ribeudgravningerne.
Det har dog også vist sig, at vi, i virkeligheden, skal helt frem til omkring år 1250, inden kristendommen blev tilværelsestolkning for hele befolkningen, og Danmark derved blev en del af den europæiske fælleskultur.
Der er derfor tale om en periode på 500 år, før den nye tro er blevet folkets tro, og det er dette perspektiv, som vil blive belyst lørdag 6. oktober klokken 13-17 på Museet Ribes Vikinger.

Publiceret 06 October 2012 14:00