Bryd et tabu, vind en ny kultur

Med en aktiv og målrettet indsats kan vi skabe en ny alkoholkultur i Danmark. Det er der behov for. Kun sådan kan vi vende en negativ spiral og hjælpe de familier, hvor alkohol hver dag sætter dybe spor.

Alkohol er et stort problem i Danmark. Også større end vi tror. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har mere end 860.000 borgere et stort forbrug, og i knapt 585.000 tilfælde er det direkte skadeligt.
Det er mange – og det har store konsekvenser. Ikke blot for den enkelte selv, men også for de mange pårørende. Der er derfor god grund til, at vi i landets kommuner bør prioritere en aktiv alkoholindsats højt.
I Faxe Kommune går vi målrettet til opgaven. Som en af de første kommuner i Danmark har vi valgt at tage fat på problemet, hvor det er og når det er. F.eks. i kommunens daginstitutioner.
Hvis en pædagog er bekymret for om et barn trives og har mistanke om alkoholmisbrug i hjemmet, skal det være helt legitimt at spørge ind til forældrenes vaner. Vi har udviklet handleguides med hjælp og redskaber til, hvordan personalet kan tage fat på den svære samtale.
I kommunens sundhedspleje arbejder man med alkohol på lige fod med rygevaner, kostvaner og andre vaner i hjemmet. Og når det handler om de lidt større børn, har vi som noget nyt valgt at kommunikere direkte med kommunens skoleelever, snarere end med deres forældre.
På elevernes intranet har vi f.eks. lagt information om, hvad man bør gøre og hvem man kan kontakte, hvis man oplever at far eller mor drikker for meget. Budskabet er; tal med en voksen! Det er direkte kommunikation, uden større omsvøb eller undskyldninger.
Den kritiske læser vil måske hævde, at det er grænseoverskridende at invadere privatlivets sfære. At det ikke er kommunens opgave at løfte den moralske pegefinger. Og hvad er der for resten galt i at drikke en fyraftensøl med kollegerne, før man henter sit barn i børnehaven?
Forhåbentligt ingenting. Og ja - netop derfor kan det også være et voldsomt og grænseoverskridende skridt for en pædagog at spørge ind til det private forbrug. Men det vil være et større og langt mere grænseoverskridende svigt at lade være!
Op mod 122.000 børn skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer, og mere end 44 procent af alle de børn, der i dag er anbragt udenfor hjemmet, kommer fra hjem hvor forældrenes brug af rusmidler har givet problemer.
Det handler derfor ikke om at pege fingre af hinanden, men om at bryde et tabu for at hjælpe et barn og en familie, som måske har brug for det. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt!
Et andet perspektiv er de økonomiske forhold. Det koster penge at prioritere en aktiv alkoholindsats. I Faxe Kommune har vi sat mere end fem millioner kroner af til alkohol- og stofbehandling – det er i øvrigt nok for lidt - og derudover er 700.000 kroner øremærket til en forebyggende indsats.
Alkohol er pr. definition et tværgående område, som kræver at man sætter ind på mange fronter, og det springende punkt er derfor altid, om man kan finde de nødvendige midler. Det kan være svært, men det er vigtigt at huske på, at der også er meget at vinde.
Alene i Faxe Kommune bruger vi op mod 20 millioner kroner på meromkostninger der er relateret til overforbrug af alkohol, og på landsplan er samme tal 3,1 milliarder kroner årligt. Og så er udgifterne til pleje og omsorg end ikke taget med! Det store spørgsmål er derfor ikke om vi har råd, men om vi har råd til at lade være?

En farbar vej

Når vi tager fat om vores alkoholvaner, rører vi samtidig ved en grundlæggende del af vores kultur.
For hvis man vil forstå danskernes alkoholkultur, er det ikke nok at interessere sig for hvor meget eller hvor ofte vi drikker. Det handler snarere om hvor og med hvem.
For alkohol er en del af vores hverdag; vi får en øl til kampen, en snaps til familiens påskefrokost eller et glas god rødvin, mens vi laver mad. Det holder jeg selv meget af.
Alkohol i rimelig mængde kan være fremmende for et godt socialt samvær, men det kan samtidigt være svært at sige nej tak. Er man ikke gravid, i bil eller på antabus, har man ikke et godt argument.
Netop derfor er det helt afgørende, at vi i kommunerne forstår at understøtte det der skal til for at ændre den kultur. At vi tør tage emnet op og sætte det til debat. Skal der f.eks. være øl ved et borgermøde? Til en indianerfest i børnehaven? Eller i rådhusets kantine? Næppe.
Vejen kan synes lang, men vi har set det før og ved, at det kan lykkes. Tænk blot på vores rygevaner, brug af cykelhjelm eller sikkerhedsseler på bagsædet.
Det er blot et spørgsmål om vilje og indsats. Mit bud er derfor, at vi i landets kommuner bør bryde et tabu, slippe vores berøringsangst og i større grad træde ind på det, som vi traditionelt har betragtet som privatlivets enemærker. Kun sådan kan vi skabe en ny og sundere alkoholkultur i Danmark.

Publiceret 06 October 2012 07:00