Scenen er sat: Det her er et brændende hus i et villakvarter. Klokken er 24 om aftenen, der er brand i kælderen, ilden har spredt sig, og der er stadig fire personer inde i bygningen.

Scenen er sat: Det her er et brændende hus i et villakvarter. Klokken er 24 om aftenen, der er brand i kælderen, ilden har spredt sig, og der er stadig fire personer inde i bygningen.

Øvelse med socialt sigte

Brandfolkene i Kolding Kommune skal lære hinanden bedre at kende, og derfor bliver mandskab fra alle stationer i kommunen samlet til øvelser på Beredskabscenter Gudsø

Jeg stikker hovedet indenfor og mærker en ubehagelig svien i øjnene med det samme. Tyk røg vælter ud af den åbne dør, og flammer fra en brand et eller andet sted i lokalet anes i mørket. Udenfor bygningen står en flok brandfolk og vurderer situationen, som heldigvis kun er en øvelse.
- Scenariet for øvelsen er, at klokken er 24 om aftenen, der er brand i et pulterrum i kælderen, ilden har bredt sig, og der er fire personer i huset, fortæller holdleder Karsten Nielsen.
Han er en af de i alt cirka 20 brandfolk, der er samlet på Beredskabscenter Gudsø for at træne procedurerne i forbindelse med kritiske situationer som blandt andet brand og frigørelse af personer, der sidder fastklemt i biler efter trafikulykker. Brandfolkene kommer fra alle stationer og frivillige værn i Kolding Kommune, og det er første gang, alle enheder under Kolding Brandvæsen, som er den fælles betegnelse, har øvelser sammen.
- Fremover kommer vi i højere grad end tidligere til at arbejde sammen på tværs af stationerne og de frivillige værn, og målet med øvelserne er derfor også i høj grad, at vi lærer hinanden bedre at kende. Men selvfølgelig også at vi får skabt fælles planer og en fælles forståelse, så vi gør tingene ens i forbindelse med udrykningssituationer, hvor vi skal arbejde sammen, fortæller beredskabsinspektør, indsatsleder og uddannelsesansvarlig i Kolding Brandvæsen, Ronni Petersen.

850 udrykninger

De sidste øvelser på centret i Gudsø bliver afviklet midt i november, og så har alle cirka 130 brandfolk i kommunen været på øvelse.
Det skulle gerne klæde dem endnu bedre på til at takle de cirka 850 udrykninger, der finder sted i Kolding Kommune hvert år. Heraf sker de 400-450 i Kolding by. Øvelserne har været planlagt i mere end et halvt år og omfatter personale og frivillige ved stationerne i Vamdrup, Tyrstrup, Lunderskov, Kolding, Stepping og Aller. Nogle af dem er netop trådt ud af et hus fyldt med røg og forsøger nu at genetablere væskebalancen med koldt vand, mens de lytter til holdlederens evaluering.

Øvelserne omfattede blandt andet frigørelse af fastklemte personer i forbindelse med trafikulykker. Her er et hold i gang med at klemme og klippe sig vej ind i en bil.

Øvelserne omfattede blandt andet frigørelse af fastklemte personer i forbindelse med trafikulykker. Her er et hold i gang med at klemme og klippe sig vej ind i en bil.

En af de udfordringer, beredskabet kan komme ud for i det daglige, er at finde personer begravet under et løst lag som eksempelvis korn eller som her legakugler. Problemet er, at man kan grave og grave, men kuglerne eller kornet bliver bare ved med at vælte ned.

Brandfolkene evaluerer efter en tur i det røgfyldte hus.

Brandfolkene evaluerer efter en tur i det røgfyldte hus.

I midten af november har uddannelsesansvarlig Ronni Petersen haft alle 130 brandfolk i kommunen på øvelse i Gudsø.

I midten af november har uddannelsesansvarlig Ronni Petersen haft alle 130 brandfolk i kommunen på øvelse i Gudsø.

Bilen skal stabiliseres, inden brandfolkene begynder at skære og klippe sig ind til de tilskadekomne, ellers kan den risikere at kollapse, når nogle af de bærende stolper i karosseriet bliver fjernet.

Publiceret 13 October 2012 10:00