Hygger i efterårsferien

Kolding Fodboldgolf takker af for sæsonen, ved at tilbyde alle børnene gratis slush-ice og muligheden for at lave deres egen candyfloss i efterårsferien. Forældre og andre voksne kan nyde en kop kaffe.

Af
Peter Rasmussen

"Vi vil gerne takke for den store opbakning Kolding Fodboldgolf har fået her i første sæson. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger og vi ser rigtig mange af gæsterne komme igen og som har anbefalet os til andre. Det er dejligt, når folk fortæller, at de har hørt fra venner, kollegaer eller familie, at de skulle tage at prøve banen. For dem som ikke har prøvet endnu, så er det sidste chance, for at få en sjov og hyggelig dag inden vi lukker ned for sæsonen," siger Dannie Elkjær, indehaveren, som også tilføjer, at det er muligt at medbringe egen madpakke eller kage. Der lokkes også med gode sæsonkort tilbud.
Dannie Elkjær nyder at tale med gæsterne og lytter gerne til gode råd. Det betyder, at til næste sæson vil der være vandhuller rundt på banen samt dybere bunkers. Kolding Fodboldgolf tilbyder ligeledes 5-kamp samt Bumper Fodbold. Den unge iværksætter er også klar med hjemmesiden www.enhelpolterabend fra 2013, hvor han vil arrangere en hel polterabend fuld af sjov og action.
Man kan læse mere på www.koldingfodboldgolf.dk

Publiceret 13 October 2012 08:00