Laila Bødker sender en bold rundt alt imens hun forklarer igennem bogen, at bolden er rund. Lille Marie, som går i dagpleje hos Laila Bødker tager imod bolden. Foto: Susie Jessen.

Laila Bødker sender en bold rundt alt imens hun forklarer igennem bogen, at bolden er rund. Lille Marie, som går i dagpleje hos Laila Bødker tager imod bolden. Foto: Susie Jessen.

- Børnene er blevet mere aktive

Laila Bødker, som driver dagplejen i Gammelby ved Vejen, bruger jævnligt dialogisk læsning til sine fire dagplejebørn

Af
Susie Jessen

- Først var Toddes håndklæde tørt, men nu er det helt vådt, lyder det fra dagplejer Laila Bødker, som er i fuld gang med at læse op fra en børnebog, alt imens fire dagplejebørn sidder i en rundkreds omkring hende. En våd vaskeklud går på omgang, for at børnene kan mærke det våde. Derefter sendes en tør vaskeklud rundt for at børnene kan mærke det tørre. - Den kradser! siger en af børnene, der tydeligvis er dybt optaget om historien om Todde og de forskellige sager, der alle har en plads i historien hos den lille dagpleje.

Flere svære ord Dagplejer, Laila Bødker er i fuld gang med den såkaldte dialogiske læsning, som Vejen Kommunes dagplejere for nylig blev introduceret til. Laila Bødker, som har været dagplejer i otte år, kan mærke en klar forskel på børnenes interesse efter at hun er gået fra almindelig højtlæsning til dialogisk læsning. - Det er jo vigtigt, at børnene får den samme bog læst op igen og igen, så de kan lære ordene. Og jeg må sige, at det virkelig har virket her. Jeg lægger af og til mærke til, at børnene bruger svære ord, som vi har arbejdet med i den dialogiske læsning, fortæller Laila Bødker, som pointerer at den dialogiske læsning langt fra er undervisning. - Det her er jo mere en slags leg med ordene, som samtidig gør børnene meget mere aktive end normalt. Og samtidig kan jeg mærke, at de er blevet mere interesserede i bøger, hvilket jo er godt, fortæller Laila Bødker, inden hun igen vender tilbage til læsningen med de fire børn, der med store øjne og dyb koncentration følger med i slagets gang i historien om Todde. De hører om det bløde og det hårde og får rakt en blød bamse rundt sammen med en hård plastikbil. Da sidste side bliver vendt, er børnene skuffede. De vil have mere læsning.

Børnene i dagplejen hos Laila Bødker er dybt interesserede i bogen. Meget mere, end de hidtil har været i almindelig læsning, forklarer Laila Bødker.

Børnene i dagplejen hos Laila Bødker er dybt interesserede i bogen. Meget mere, end de hidtil har været i almindelig læsning, forklarer Laila Bødker.

null

Publiceret 16 October 2012 07:00