Kun den vildeste fantasi satte grænser, da hatte i alle størrelser, former og udtryk blev præsenteret. Foto: Rasmus Hasager

Kun den vildeste fantasi satte grænser, da hatte i alle størrelser, former og udtryk blev præsenteret. Foto: Rasmus Hasager

Hattefest i Hjerting samlede 47.731 kr ind til SOS Børnebyerne

Godt 90 kvindelige gæster deltog i den femte udgave af Tøse-hattefesten arrangeret af SOS Børnebyernes lokalgruppe i Hjerting.

Der er jo ingen, der siger, at det skal være kedeligt at samle penge ind til en god sag. Derfor kunne godt 90 kvindelige gæster med god samvittighed drikke en ekstra lille en lørdag aften til den femte udgave af Tøse-hattefesten arrangeret af SOS Børnebyernes lokalgruppe i Hjerting. Kun den vildeste fantasi satte grænser, da hatte i alle størrelser, former og udtryk blev præsenteret.
Der blev uddelt præmier til flotteste, grimmeste og mest kreative hat, og det var næppe nogen overraskelse, at Ann Søgaard med hendes overdådige lysekrone/dessertfad-hat for femte år i træk vandt en pris – denne gang en delt førsteplads med Ditte Nørup Andersen for årets mest kreative hat.
Senere bød aftenen på amerikansk lotteri, hvor arrangørerne havde samlet masser af flotte præmier sammen fra gavmilde sponsorer, og det var få, der fik lov til at gå tomhændede hjem. Derefter blev der festet natten lang, og da hovedpinen så småt havde lagt sig, blev overskuddet talt op til hele 47.731 kr, som går ubeskåret til SOS Børnebyernes nye Børneby i Rwanda.
Lone Brose vandt på den flotteste hat, sort med pålimede perler af SOS Børn. Ann Søgaard og Ditte Nørup Andersen for den mest kreative hat Lysekrone/dessertfad. Anette Halcrow grimmeste hat, gul papmache med kryds og bolle spil. Karina Berg grimmeste hat, lampeskærm med fuglerede og lys i.

null

Publiceret 16 October 2012 08:30