(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Inventar stjålet fra pølsevogn

POLITI: Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag eftermiddag anmeldelse om, at der i tidsrummet fra midnat den 7. oktober og til mandag eftermiddag den 15. oktober er begået indbrud i en pølsevogn på Havnevej i Rødvig Stevns.
En hængelås til vognen er klippet af, og der er stjålet inventar i form af tre kogeplader, ristere, kogekar, brødrister og muligvis mere fra pølsevognen.
Politiet hører gerne fra personer, der kan have set noget mistænkeligt ved pølsevognen i Rødvig i ovennævnte tidsrum. Ring 114.
Mandag eftermiddag kl. 14.44 blev der begået butikstyveri fra et supermarked på Hovedgaden i Borup. Den pågrebne butikstyv havde stjålet 4 pakker Hermesetas og en dunk Vel opvaskemiddel ...
Fra en vinhandel i Brogade i Køge er der natten til i dag, tirsdag kl. 00.26 begået indbrud. Gerningsmanden har fået adgang gennem et knust vindue i en dør, og fra stedet er stjålet ca. 30 flasker vin.
Et pengeskab blev tyvenes udbytte af et indbrud i en restaurant på Hundige Strandvej natten til mandag. En hoveddør er brudt op.
I weekenden - fra lørdag kl. 10.00 til mandag kl. 06.50, er der begået indbrud fra en virksomhed på Vindegårdsvej i Bjæverskov. Et vindue ind til værkstedet er brudt op. Stjålet fra stedet er bl.a. uindregistreret trailer, selvkørende Husqvarna plæneklipper, diverse elværktøj af mærket Hilti, motorssav og pælebor.
Der er det seneste døgn lokalt anmeldt fire indbrud i private beboelser - to er begået i Greve, et indbrud er begået på Syrenvej i Køge, hvorfra der bl.a. er stjålet et komplet sølvstel til 12 personer og smykker, mens et indbrud i en landejendom på Bækkemosevej i Varpelev mislykkedes.
pm

Publiceret 16 October 2012 08:45