Børn mellem 8 og 13 år inviteres til selv at kreere deres rollespils sværd.

Børn mellem 8 og 13 år inviteres til selv at kreere deres rollespils sværd.

Lav et sejt rollespilssværd og prøv at spille selv!

Workshop for de 8-13 årige på Hovedbiblioteket

Er du vild med rollespil eller vil du gerne opleve det første gang? Så kan du komme til spændende workshop på Hovedbiblioteket lørdag den 27. oktober. Her kan du bygge dit helt eget rollespilssværd i en verden med modige helte, fantastiske riddere og fæle monstre.

Lav rollespilssværd fra kl. 12.30 til 13.30 Rollespilsakademiet viser dig først, hvordan du selv bygger dit eget sværd af gummi og gaffatape. Du lærer om alle materialerne og hvordan du laver et sejt våben helt fra bunden. Med sværdet i hånden er du perfekt udstyret til endnu en workshop, hvor der er lagt op til eventyr, action og spil. Spil rollespil fra kl. 14.00-15.30 Nu er det tid til at indtage rollespil universet med sværd og magi! Duellen mellem bøgerne anføres af Rollespilsakademiet. Scenariet er, at nogle af figurerne fra bøgerne er sluppet ud. De vandrer rundt i børnebiblioteket, og opgaven er at indfange de løsslupne og få dem tilbage, hvor de kom fra. Vil det lykkes at sikre eventyrene, det hele afhænger af jer! Der bliver selvfølgelig en sej udstilling fra den 22. - den 27. oktober om rollespil. Og vi har både bøger og spil, du kan låne med hjem om liverollespil, skønne elvere og fantastiske riddere. Kom og vær med til en fantastisk og spændende dag. Du skal være mellem 8 og 13 år, og du skal have billetter. De kan fås gratis på HvidovreBibliotekerne eller på BilletLugen.

Publiceret 16 October 2012 09:00