Hui Ling og Mao hos Thai King.

Hui Ling og Mao hos Thai King.

Mad skal ikke bare fylde, det skal også smage

Thai King på Hvidovrevej byder velkommen med nyt menukort og ægte, spændende thairetter

Bare et enkelt serveret kvalitetsmåltid er bedre end 100 propmætte gæster, der har fået halv-kedelig mad.

Det er ambitionen for det nye bestyrerpar bag Thai King på Hvidovrevej 2. De vil nemlig servere ægte thai-mad, der er en god del ud over det sædvanlige. - Mad skal ikke bare fylde, det skal også føles og smage godt, siger Hui Ling, der sammen med sin makker Mao står bag restaurantens nye menukort. Og parret har noget at have ambitionen i. Mao har nemlig arbejdet som kok i den populære thairestaurant Spicylicious i to år. Menukortet byder både på buffet og a la carte retter som spændende eksotiske salater eller f.eks. Bahn Xao, som er en slags sprød pandekage med forskelligt fyld. Parret har været i gang med deres nye koncept siden starten af oktober og glæder sig nu til at byde gæsterne indenfor til et lækkert og autentisk thai-måltid. key

Publiceret 16 October 2012 09:00