Moonjam er tilbage i storform med et top tempofyldt koncertshow der i den grad trækker på bandets kæmpe erfaring med at få magien til at udfolde sig i et formfuldendt sammenspil mellem publikum og orkestrets formidable musikere og solister.

Moonjam er tilbage i storform med et top tempofyldt koncertshow der i den grad trækker på bandets kæmpe erfaring med at få magien til at udfolde sig i et formfuldendt sammenspil mellem publikum og orkestrets formidable musikere og solister.

Oplev 80ér hitmagerne fra Moonjam i Blåvand

I slut 80"erne og starten af 90"erne var de et af de mest hotte musiknavne i Danmark. De var med til Open Air i Varde og alle danskere kan stadig synge med på deres hits.

Af
Kim Schou

Det bliver rig lejlighed til at synge med, når Moonjam gæster Blåvand Torv torsdag klokken 15.
Moonjam er stærkt tilbage på den position i dansk rock som de forlod ved årtusindeskiftet. Syv års pause, og derefter tre års målrettet arbejde med at tilbageerobre deres unikke niche som et avanceret og nærmest symfonisk men stadig bredt favnende poporkester, bærer nu frugt.
Det første kort der blev spillet efter "general-pausen" var luksus opsamlingen CD/DVD-en "Flashback" i 2007. Dernæst den delikate engelsksprogede CD, "Raining in Asia i 2009". Og i starten af 2011 det første deciderede danske pop-album i 15 år, "Bandet og den uskyldige morder".
BT skrev: Ligesom Steely Dan og Genesis har danske Moonjam en lyd, der bare ikke kan forveksles med andre. Og på deres nye album "Bandet og den uskyldige morder" lyder Morten Kærså og kompagni i dén grad som .. Moonjam.
Således flyder Kærsås tangenter lækkert sammen med Benjamin Koppels klasse-sax, Mikkel Nordsøs perfektionistiske men også personlige guitar, Klaus Menzers millimeter-præcise trommer og ikke mindst Rasmus Kærsås fyldige og sexede bas..
Gaffa skrev: Bandet og den uskyldige morder er endnu et velsmurt album fra den danske jazz-pop-rock-gruppe, som skrev historie sidst i 80erne og først i 90erne med en række hits med en David Sanborn-inspireret saxofon centralt placeret i lydbilledet. Igen er det brødrene Morten og Rasmus Kærså, der står i spidsen. Igen er det deres signatur, som også var kendetegnende for det hedengangne pop-rock-band, Sneakers, der dominerer. Dén lyd er tydeligst i numre som Amanda Monday og Brændemærket. Dé numre kunne lige så godt have været indspillet for 20-25 år siden. Det er samme lyd, samme forrygende guitarfræs af Mikkel Nordsø, samme centralt placerede saxofon.

Publiceret 16 October 2012 08:00