Royal Southern Brotherhood på Tobakken i aften

Har man hang til god genuine rockmusik der oser af de amerikanske sydstater, skal man på Tobakken i aften.

Har man hang til god genuine rockmusik der oser af de amerikanske sydstater, og har man stiftet bekendtskab med navne som Allman & Neville Brothers, så er det bestemt ikke noget dårligt valg at sætte kryds i kalenderen tirsdag d. 16. oktober, når Royal Southern Brotherhood lægger vejen forbi Tobakken med et line up, der kan få selv den mest kræsne sydstatsfreak til at slikke sig om munden.
Cyril Neville, sanger og percussionist og en af frontfigurerne i legendariske Neville Brothers, er i front for RSB sammen med sanger og guitarist Damon Allman, søn af ligeså legendariske Greg Allman, og de to danner fortrop med den fremragende guitarist og sanger Mike Zito, der har hjemme i New Orleans, og som repræsenterer den nye generation af amerikanske bluesmusikere.
Bandet bliver komplementeret af Atlanta bassisten Charlie Wooten og en virkelig kapacitet på trommerne, ingen ringere end Younrico Scott, der har en fortid i en lang række sydstatsbands som Govt 'n' Mule, Susan Tedeschi band, Derek Trucks Band og sammen med Gregg Allman! Fremragende trommeslager der fra tid til anden også er at finde i Allman Brothers band.
Debutalbummet ”Royal Southern Brotherhood” udkom i maj måned I USA og markerede sig straks med en 1. plads på Itunes Blues hitliste og med en 5. plads på Billboards Blues hitliste, og de mange anmeldelser der er kommet i kølvandet på albummet er lutter begejstring og lovprisninger omkring dette nye skud på stammen af sydstatsbands, et band vi givet vil komme til at høre meget mere til. Tirsdag d. 16. oktober kl. 20.00.

null

Publiceret 16 October 2012 10:15