Bjarke Bundgaard kommer og fortæller om de forskellige juleøl

Bjarke Bundgaard kommer og fortæller om de forskellige juleøl

Smag på øllen før julefrokosten

Smag på spændende øl hos Holmegården torsdag den 25. oktober

Danske øl fra små og store bryggerier, udenlandske øl, juleøl og stort set alle andre drikkevarer.

Det kan Hvidovre-ægteparret Annette og Johnny Sjøbeck, der ejer firmaet Sjøbeck Øl & Vand, klare til den kommende sæsons mange julefrokoster. - Man kan i år komme til at smage på juleøllen før julefrokosten, siger Annette Sjøbeck, der holder Juleølsmagning i Holmegården Boutique på Kløverprisvej 3, torsdag den 25. oktober kl. 18. Her kan man for kr 100,- smage på varerne og høre Bjarke Bundgård fortælle om de forskellige juleøl. Der er plads til max 30 deltagere, så det er efter først til mølle princippet. Tilmelding og betaling skal ske i Holmegården hos ¿tøserne¿. Sjøbeck Øl & Vand har igennem de sidste 11 år specialiseret sig i at levere drikkevarer til firmaer, virksomheder og større private selskaber. Og når julen nærmer sig, er der desuden mulighed for at prøve nogle af de mange spændende juleøl som frister. - Der bliver drukket en del af de store danske mærker, men der er også nogle, der har lyst til at prøve nogle af de mere specielle øl, så det har vi også, siger Johnny Sjøbeck. Derfor laver Sjøbeck Øl & Vand også nogle flotte æsker med et udvalg af spændende juleøl, som fås i Holmegården Boutique.


Johnny Sjøbeck: Kom og smag de mange forskellige juleøl.

Johnny Sjøbeck: Kom og smag de mange forskellige juleøl.

Publiceret 16 October 2012 09:00