Vær opmærksom på, når du sætter dig til tasterne for at kontakte Hvidovre Kommune, om du får en fejlmeddelelse, når mailen er sendt.

Vær opmærksom på, når du sætter dig til tasterne for at kontakte Hvidovre Kommune, om du får en fejlmeddelelse, når mailen er sendt.

Spamfilter afviser din mail til kommunen

Det er slet ikke godt nok, indrømmer fung.borgmester Helle Adelborg om kommunens spamfilter, der netop har afvist borgers høringssvar

Vi skal sende mails, når vi kommunikerer med kommunen, sende høringssvar via nettet og generelt betjene os selv elektronisk. Hvidovre Kommune gør meget for at få alle borgere ¿ unge som gamle ¿ overbeviste om, at fremtiden er digital.

Af
ark

Men hvad hjælper det, når Hvidovre Kommunes it-systemer nægter at modtage visse mails? En borger rettede forleden henvendelse til Hvidovre Avis. Han ville gerne give sit besyv med i høringsrunden om den nye affaldsordning og havde derfor sammenfattet et høringssvar til Teknisk Forvaltning på mailadressen affaldhvidovre.dk. Men mailen blev ikke leveret. - Jeg fik et autosvar tilbage - på engelsk - om, at min mail ikke kunne leveres. Først troede jeg, at jeg havde lavet en fejl og forsøgte igen. Men samme resultat, fortæller borgeren, som også rettede henvendelse til kommunen telefonisk. Men uanset hvilken kommunal mailadresse, han forsøgte at sende til, gik det ikke. Det viser sig, at kommunens spamfilter er så effektivt, at filtret også frasorterer visse almindelige mails, som det høringssvar borgeren her forsøgte at sende til affaldhvidovre.dk. - Kommunen får da løst sit problem effektivt og får fjernet al den spam, de ikke ønsker - og lidt til. En rigtig rationaliseringsgevinst, siger borgeren sarkastisk. I virkeligheden synes han, at problemet er størst, fordi de fleste borgere vil tro, at det er dem, der har gjort noget galt. Ikke at det er kommunens spamfilter, der er for effektivt. - Hvor mange henvendelser når ikke frem til kommunen på denne måde?, spørger borgeren. 10 år med spamfilter Hvidovre Avis fangede en efterårsferieramt fung. borgmester, Helle Adelborg, som er helt opmærksom på problemet - nu. - Jeg er glad for at borgeren har henvendt til os, så vi bliver opmærksomme på, at ikke kun spam, men også helt reelle henvendelser desværre sorteres fra i systemet, siger Helle Adelborg, der blankt indrømmer, at ¿det slet ikke er godt nok¿. - Vi har i ti år haft etableret et spamfilter, der skulle reducere den massive mængde post, vi som kommune modtager. I den forbindelse valgte vi at ¿abbonnere¿ på lister over e-mail systemer med sårbarheder. Det er gået fint i mange år, men flere borgere og samarbejdspartnere bruger nu mail-systemer, som er på listen, forklarer Helle Adelborg. Burde I ikke selv have taget initiativ til at informere borgerne om problemet på hvidovre.dk eller gennem Hvidovre Avis? - Jo, det burde vi. Vi ønsker et digitaliseret hverdag, og så duer det her ikke. Jeg vil tage hånd om det, når jeg er tilbage på rådhuset på mandag, siger Helle Adelborg, som vil lade den nye IT-chef, der starter 1. november, om at revurdere kommunens sikkerhedssystemer. Helle Adelborg understreger dog, at sikkerheden i kommunens IT-systemer stadig skal være høj og derfor kan man ikke bare sløjfe spamfilteret. Hvis andre borgere ikke kan komme igennem spamfilteret med høringssvar eller andre henvendelser, kan man aflevere det personligt på rådhuset eller sende det med posten. Høringssvar til den nye affaldsordning har frist den 7. november, hvor svarerne skal behandles på Teknik- og miljøudvalgsmødet.

Publiceret 16 October 2012 09:00