Tina Asmussens nye butik i Blåvand holder samme stil og indhold som her i butikken i Hjerting ved Esbjerg.

Tina Asmussens nye butik i Blåvand holder samme stil og indhold som her i butikken i Hjerting ved Esbjerg.

Tinas historier er kommet til Blåvand

I et 40-50 kvadratmeter stort lokale på Kalle Mærskvej 1 i Blåvand, har kunstneren Tina Asmussen åbnet en filial af sin smukke kunst og brugskunstbutik, Stories By T. Asmussen i Hjerting.

Af
Af Lene Dalsgaard

"Det var slet ikke meningen at jeg skulle have en butik mere, men da det fine lille sorte træhus blev til leje, kunne jeg ikke stå imod," fortæller Tina Asmussen.
Her kan man, som i moderforretningen i Hjerting, købe kunstnerens egne billeder, men man kan også få fingre i nogle af de lækre ting til hjemmet, som kunder i udkantsområder ofte er henvist til selv at finde på Internettet.
"Jeg har de ting jeg selv synes om, og heldigvis er der mange, der har samme smag," siger Tina Asmussen.
Pragtfulde pigekjoler fra farverige Desigual kan ses sammen med unikakjoler til mor. Smukke småborde fra Hay står side om side med unikakeramik. Smagfulde småting fra nogle ad de hotteste mærker lokker side om side med smuk kunst og ting man slet ikke vidste fandtes. Der er i den grad noget for næsten enhver smag.
"Jeg glæder mig meget til at møde kunderne i Blåvand, i Hjerting er det meget kunder der ved hvad de går efter, mens jeg tror at der i Blåvand kommer til at være flere strøgkunder," siger Tina.
Tina får hjælp med at passe de to forretninger af sin 18-årige datter Søs.

Publiceret 16 October 2012 12:45