Arkivfoto

Arkivfoto

Tom Breschel ny sportsdirektør for Team Trefor

Matti Breschels far, Tom Breschel, vender tilbage til cykelsporten til Team Trefor

Tom Breschel tiltræder med omgående virkning som sportsdirektør for kontinentalholdet Team Trefor.
- De bedste talenter skal håndteres af den bedste leder. Det er et rent scoop og helt fantastisk, at det er lykkedes for os at få Tom Breschel tilbage til cykelsporten efter næsten fire års fravær. Tom har i de seneste 10 år været indbegrebet af talentudvikling i dansk cykelsport, og flere af de nuværende danske cykelstjerner som Matti Breschel, Anders Lund, Michael Mørkøv, Jonas Aaen, Mads Christensen og Martin Pedersen samt mange flere, er alle ryttere, som er blevet formet og trænet af Tom, sigerformand for Cykling Trekanten Elite, Christian Poulsen.
Efter to sæsoner sætter Team Trefor nu nye ambitiøse mål. Det er i den kommende sæson målet at udvide holdet med nogle af de største talenter i dansk cykelsport samt kvalificere sig til at køre Danmark Rundt i 2013. Det er ligeledes målet at blive Danmarks bedste kontinentalhold. Som første tiltag i denne ambitiøse målsætning ansættes derfor Tom Breschel, som kommer med stor erfaring fra talentudviklingsholdene PH Cycling, Team GLS og Team Capinordic.
- Efter at Capinordic Bank gik konkurs for nogle år siden og Team Capinordic som en følge heraf blev opløst, må jeg ærligt indrømme, at jeg trængte til at få nogle andre udfordringer end cykelsporten. Jeg har siden arbejdet sammen med min bror Teddy samt været manager for min søn Matti Breschel, siger Tom Breschel.
- Da jeg så fik henvendelsen fra folkene bag Team Trefor og blev forelagt deres mål og ambitioner, tog det ikke lang tid, før gnisten igen blev tændt. Team Trefor er et rigtig spændende projekt, som har et super godt udgangspunkt i Trekantsområdets cykelklubber, og med en solid økonomi i ryggen er der basis for pleje og udvikling af de bedste cykeltalenter i Danmark, siger Tom Breschel.
Hans første opgave som sportsdirektør bliver i løbet af den næste måned at færdiggøre sammensætningen af et talentfuldt og slagkraftigt cykelhold, som kan opfylde holdets målsætninger. Det forventes, at der vil blive skrevet aftaler med 12-14 ryttere til sæsonen 2013, hvor løbskalenderen byder på store nationale såvel som internationale opgaver.

null

Publiceret 16 October 2012 13:15