Randers:

Flere seniorjobs næste år

Af
Henriette Klausen

Antallet af såkaldte seniorjob i Randers Kommune stiger drastisk til næste år.
Lige nu er der ansat 7 personer i ordningen, men næste år regner kommunen med at nå op på 30.
Formålet med seniorjobordningen er, at give personer, der har mistet dagpengeretten og som højest har fem år tilbage inden de kan gå på efterløn, et arbejde.
Seniorjobansættelser skal dog være ekstraordinære ansættelser, der må altså ikke være tale om at gå ind og overtage en fyret medarbejders stilling.

Publiceret 16 October 2012 05:47