Postkassen i Ahorngade i Vejen er en af de 14 postkasser, der bliver fjernet i løbet af november. Foto: Susie Jessen.

Postkassen i Ahorngade i Vejen er en af de 14 postkasser, der bliver fjernet i løbet af november. Foto: Susie Jessen.

14 postkasser nedlægges i kommunen

Da vi ikke bruger postkasserne lige så meget som før i tiden, har PostDanmark besluttet af fjerne 1500 postkasser på landsplan, hvoraf 14 fjernes i Vejen Kommune

Af
Susie Jessen

I takt med at færre breve sendes og bliver afløst af emails, har PostDanmark besluttet, at nedlægge i alt 14 postkasser i Vejen Kommune.
Post Danmark har udvalgt postkasserne på det grundlag, at de bliver brugt meget lidt.
Ændringen sker i perioden fra den 7-25. november.

Posten tager breve med

Louis Lindholm er chef for postområdet Fyn og Sønderjylland for Post Danmark. Han forklarer, at postkasserne fjernes for at holde trit med tiden, hvor brevet altså ikke bruges så meget mere.
- Gennem de seneste ti år er antallet af breve cirka halveret, og i den periode har vi ikke ændret på postkasserne. Derfor tager vi nu fat på at tilpasse de røde postkasser til den nye virkelighed, siger Louis Lindholm, han peger på, at det vil blive tilbudt, at postbuddet fremover kan tage breve med.
- Selvom vi nu ændrer i antallet af røde postkasser, vil vi fortsat have et omfattendenet af postkasser i området. Og samtidig tilbyder vi, at man også kan aflevere breve til sit postbud, der så kan tage dem med, siger Louis Lindholm.
Hidtil har der været 67 postkasser fordelt over Vejen Kommune. Det tal bliver efter nedlæggelsen af postkasser til at ligge på 53.

Publiceret 27 October 2012 07:00