Komponist Simon Steen-Andersen får værker opført af Sønderjyllands Symfoniorkester til DEFINE-festival.

Komponist Simon Steen-Andersen får værker opført af Sønderjyllands Symfoniorkester til DEFINE-festival.

Elektronisk festival på Alsion

Årets DEFINE-festival har allieret sig med symfoniorkester og undergrundsklub

I år udfordrer Sønderjyllands Symfoniorkester den elektroniske festival DEFINE og deltager med elektro-akustiske værker af den danske komponist, Simon Steen-Andersen. Også Sønderborgs undergrunds-electronica-klub, "Wet and Dirty", har også udfordret festivalen.
På den måde præsenterer festivalen den elektroniske genre i hele spekteret.
Sønderjyllands Symfoniorkester åbner for løjerne i Alsions koncertsal lørdag 3. november kl. 16.00. Der bliver noget for både ører og øjne i Simon Steen-Andersens Tostemmig invention for kamera og hans Ouvertures for Ghuzeng, sampler og orkester.
Kl. 18.30 er de unge talenter igen på scenen. Det bliver i Café Alsion, som har vist sig at være en fremragende koncertsal for elektronisk musik. Kl. 20.30 erobrer kendte og anerkendte, garvede og brillante, Bjørn Svin og Fuzzy, scenen i et nyskabende samarbejde. Kl. 22 kører en bus fra Alsion klar til til Zanzibar, hvor "Wet and Dirty" er vært til kl. 05.00. Her optræder tyske Reiner Weichhold igen og Wet and Dirtys egne dj's.
Dagen inden, fredag 2. november spiller festivalen i Kühlhaus i Tyskland, Mühlendamm 25, Flensborg. Her præsenteres unge talenter fra den elektroniske uddannelse på Esbjerg Musikkonservatorium, efterfulgt af den kendte tyske DJ Reiner Weichhold.
Billetter købes i døren: 100 kr. for hele festivalen eller 60 kr. pr koncert.

Publiceret 27 October 2012 23:00