Freja modtager sine gaver fra Ønskefonden.

Freja modtager sine gaver fra Ønskefonden.

Frejas ønske opfyld på Hellested Skole

OVERRASKELSE: Flaget blev hejst på Hellested skole for Freja på 8 år da Make a Wish Ønskefonden fredag formiddag kom forbi.
8-årige Freja er én af de tusinde børn i Danmark der lider af en livstruende sygdom. Hun lider af en sjælden nyresygdom kaldet nefrotisk syndrom. Freja skal med stor sikkerhed have en nyretransplantation på et tidspunkt men lægerne kan ikke sige noget om hvornår.
Frejas forældre havde indstillet deres datter til et ønske og en fredag i august fik Freja så besøg af to frivillige fra Make a Wish Ønskefonden. Freja skulle ved besøget komme med 3 ønsker. Hendes største ønske var en IPA som hun kunne se film og spille på når hun er indlagt på sygehuset. 
I går, fredag den 26.oktober blev ønsket så opfyldt. Da Freja gik i skole fredag morgen var det som enhver anden fredag. Men pludselig bankede det på døren til klasseværelset og ind kom to frivillige, Susanne Simsby og Jette Hardsner, fra Make a Wish Ønskefonden sammen med Frejas forældre.
I hænderne havde de en kagemand sponsoreret af Bageren i Karise og juice og kakaomælk sponsoreret af Dagli`Brugsen i Hellested og vigtigst af alt en IPA.
- Freja blev meget overrasket og den ellers meget talende pige blev pludselig mundlam. Glæden var stor og gaven blev vist rundt til hele klassen, fortæller Jette Hardsner fra Strøby Egede der er med i Make a Wish Ønskefonden.
Freja skar kagemanden for og delte rundt til hele klassen. Imens der blev spist kage blev spørgsmål om hvad Make a Wish Ønskefonden er, besvaret.
Freja gik glad hjem fra skole med IPA og tegninger med lykønskninger fra sine klassekammerater under armen.
pm

Freja præsenteres for den flotte kagemand, sponsoreret af Bageren i Karise.

Freja præsenteres for den flotte kagemand, sponsoreret af Bageren i Karise.

Publiceret 27 October 2012 12:00