Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen holder foredrag på Kolding Bibliotek den 8. november

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen holder foredrag på Kolding Bibliotek den 8. november

Mød tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen

Torsdag den 8. november kan man på Kolding Bibliotek høre fordraget "Frygt og fornuft i terrorens tidsalder".

Skal vi danskere frygte terror? Eller skal vi forholde os fornuftigt til terrorens uvæsen, som vi forholder os fornuftigt til andre ?moderne svøber? som forurening, livsstilssygdomme, klimaforandringer og så videre? Det er nogle af de spørgsmål, som foredraget besvarer.
Tidligere PET-chef og terrorekspert, Hans Jørgen Bonnichsen fortæller om sine erfaringer med terrorens væsen, dens rødder, tankesæt og metoder ud fra et langt liv i efterretningstjenesten, et virke som spænder fra arbejdet ?i marken? til chefstillingen.
Hans Jørgen Bonnichsens budskab er blandt andet, at vi skal håndtere terrortruslen med fornuft i stedet for med frygt. Samtidig løfter han sløret for, hvordan politiet og efterretningsfolkene griber problemerne an.
Foredraget den 8. november begynder kl. 19 og varer et par timer. Billetter á 50 kr. kan købes på koldingbib.dk og på bibliotekerne eller bestilles på tlf. 79 79 11 00.

Publiceret 27 October 2012 08:00