WiB-netværket er kommet til Roskilde.
(Foto: Margot Donkersloot)

WiB-netværket er kommet til Roskilde. (Foto: Margot Donkersloot)

Netværk kun for kvinder

Roskilde har fået et nyt forretningsnetværk, der kun er for kvinder. WiB Danmark har åbent en lokalafdeling i Roskilde med det formål at skabe nye forretnings-muligheder for kvinder fra Roskildes erhvervsliv. Netværket adskiller sig på flere punkter, først og fremmest, fordi man skal være kvinde, for at være medlem. Men det er også det eneste krav. For uanset om du er ansat eller driver egen virksomhed, er det en rigtig god ide at opbygge et godt netværk. Lotte Andreasen fra PR Bureauet MyPressWire på Dronning Margrethes Vej er WiB Ambassadør for den nye lokalgruppe i Roskilde: - Netværk handler om at skabe muligheder for sig selv og for hinanden! Og der er al mulig grund til at springe over hvor gærdet er lavest for at finde den rette samarbejdspartner eller det nye job. Og der hjælper et godt netværk, hvor man kan hente gode råd og erfaringer.

Hvorfor kun kvinder

Netværket er kun for kvinder, fordi det virker, siger Lotte Andreasen. Hun forklarer, at kvinder er gode til at netværke og man kan sikkert forske meget i hvorfor, hun siger: - Vores erfaring er, at kvinder er meget hurtigere til både at bede om og tilbyde deres hjælp. Og jeg tror, at det er en af årsagerne til, at det som regel går rigtig stærkt, når vi først er sammen til vores netværksmøder i WiB. - Aftalerne flyver om ørerne på os og samtalerne er næsten ikke til at stoppe. Det er meget inspirerende at overvære nye samarbejder opstå, og for mit eget vedkommende har det betydet en væsentlig større ordretilgang, fortæller Lotte Andreasen. WIB holder ti møder om året, og havde intromøde 23. oktober hos MyPressWire, Dronning Margrethes Vej 4A, 1. sal klokken 19 – 21. Man kan skrive til Lotte Andreasen, hvis man vil høre mere på lotte@mypresswire.com. Man kan også se mere på www.wibdanmark.dk. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 27 October 2012 01:00