Jane Findahl er borgmesterkandidat for SF i Fredericia.

Jane Findahl er borgmesterkandidat for SF i Fredericia.

SF klar med liste og ny syddansk næstformand

Fredericianer bliver ny næstformand i partiets syddanske afdeling

Af
Peter Friis Autzen

Politik SF i Syddanmark har valgt fredericianske Allan Søgaard-Andersen som ny næstformand. Posten blev ledig, da tidligere næstformand, Finn Sørensen, flyttede til Århus.
"Jeg takker for tilliden fra hele bestyrelsen og glæder mig til jobbet, hvor jeg skal arbejde sammen med rigtig gode SF?ere i bestyrelsen og SF?s Regionsrådsgruppe,? siger Allan Søgaard-Andersen. Han er 35 år, afdelingsleder på en folkeskole i deres specialafdeling i Vejen og bosiddende i Erritsø. Han er gift med tidligere suppleant for SF i Folketinget Malene Søgaard-Andersen.
?Den største udfordring lige nu, er at gøre klar til Regionsrådsvalget næste år. Det er vigtigt, at SF får et godt valg, så vi kan få et nyt flertal i Regionsrådet og få afsat Carl Holst som regionsrådsformand,? siger den nyvalgte næstformand.

Byrådslisten klar

SF i Fredericia har toppen af sin opstillingsliste klar. Efter Ivan Toftgaards beslutning om at stoppe i lokalpolitik (se side 6 og 7) skulle der blandt andet findes en ny nummer to på opstillingslisten, som toppes af borgmesterkandidat Jane Findahl.
Som nr. 2 på listen valgtes byrådsmedlem Marianne Thomsen. Nr. 3 blev byrådsmedlem Gunver Majgaard. Derefter gymnasielærer Tommy Skov, gruppeformand i 3F Flemming Overgaard og skolesekretær Lea Nydahl Lyberth.

Publiceret 27 October 2012 11:00