Fra v Danielle Conrad Karlsson (engel); Heidi Gantzel (fruen i huset, Stella); Mille Uldahl Bennedsen (engel) og Søren Kragh Pedersen (Felix Gotlieb). Alle fra Esbjerg med undtagelse af Heidi Gantzel fra Varde. Foto: Per Torp

Fra v Danielle Conrad Karlsson (engel); Heidi Gantzel (fruen i huset, Stella); Mille Uldahl Bennedsen (engel) og Søren Kragh Pedersen (Felix Gotlieb). Alle fra Esbjerg med undtagelse af Heidi Gantzel fra Varde. Foto: Per Torp

Verdenspremiere på musical i Janderup

7-kanten har verdenspremiere på Fabulant, en minimusical, lørdag den 3. november kl. 15 i Janderup.

Af
Kim Schou

Jens Jagers hovedperson i Fabulant, Felix, spillet af Ole F. Gudmundsen, siger i indledningsreplikken: - at livet nu passerer revy. Han tror nok, at han har haft et godt liv, og at hans fantasi har ført ham igennem livets kriser. Dette er i meget korte træk, hvad vi kommer til at opleve i Fabulant, som 7-kanten har premiere på lørdag den 3. november, men denne minimusical med musik af Jørn Hansen spilles også i dagene: 4. og 10. nov. kl. 15.00, samt den 6. - 7. - 8. og 9. nov. kl. 19.30. Alle dage iJanderup.
Jens Jagers gode ven og medspiller, Per Bennedsen, afslørede ved en af prøverne:
"Det er Jens, når han er bedst. Men lige nu aner jeg ikke helt, hvordan det vil ende, og det tror jeg egentlig heller ikke, Jens ved."
Per Bennedsen spiller sammen med sin datter Mille, som er 18 år og går i gymnasiet i Esbjerg. Hun har valgt musik, engelsk og drama. Og hun har været med i 7-kanten, siden hun var 10 år. Først i flere af Sommerspillene, og en overgang var hun med på ungdomsholdet, men det var for besværligt at komme fra Esbjerg til Janderup, når ikke hun kunne følges med sin far, så derfor følger hun ikke ungdomsholdet for tiden. Mille har flere roller i Fabulant og er rigtig glad for at være med. Jens Jagers hustru, Karin Egholm, har indstuderet dansene og musikken i stykket er skrevet af Jørn Hansen.

Publiceret 27 October 2012 10:00