Borgmester Jens Chr. Gjesing lagde ikke fingre imellem da han gik i rette med den kritik af kommunernes Fairtrade-politik, som er blevet rejst.

Borgmester Jens Chr. Gjesing lagde ikke fingre imellem da han gik i rette med den kritik af kommunernes Fairtrade-politik, som er blevet rejst.

BORGMESTER:

"Kritik af Fairtrade er det rene vrøvl!"

Haderslevs borgmester, Jens Christian Gjesing, har ikke meget tilovers for den kritik af kommunernes fairtradeholdinger, som florerer

Af
Af Peter Rasmussen

Lejlighedsvis kritiseres politikere for at have "uld i munden" når de skal udtale sig om dette og hint. Men der er næppe nogen, der havde svært ved at forstå borgmester Jens Christian Gjesings mening om den kritik, som en gruppe århusianske jurister har rejst af Fairtrade-kommunernes engagement i varernes oprindelse.
"Det er det rene og skære nonsens!" sagde den sønderjyske borgmester da han lørdag formiddag skulle åbne kommunens årlige Fairtrade Basar på byens aktivitetshus, Bispen. Haderslev har hele vejen været i front når det gælder Fairtrade, og blev Danmarks blot tredje Fairtrade-kommune for nogle år siden.
"Den kritik som rejses er noget vrøvl. Hvorfor skulle det være kritisabelt, at vi som kommune forholder os til Fairtrade. Vi bruger jeres allesammens penge, og det skal vi da gøre på en så fornuftig måde som overhovedet muligt. Vi kræver da også af vore samarbejdspartnere at de ikke benytter børnearbejde, at de overholder lovgivningen og at de ikke sviner miljøet."
"Og hvis det skal koges ned til noget økonomisk, så vil vi faktisk være med til at spare ved at sikre os, at de der producerer varerne kan leve af det, for så vil færre have behov for at flygte til b.la Danmark, hvor vi så kan bruge pengene på flygtninge istedet," sagde borgmesteren.

De søde bananer og kaffekopper tog en tur på gader og stræder for at lokke folk til basar - blandt andet med løfte om en varm kop Fairtradekaffe i efterårskulden.

De søde bananer og kaffekopper tog en tur på gader og stræder for at lokke folk til basar - blandt andet med løfte om en varm kop Fairtradekaffe i efterårskulden.

Smag på Fairtrade

Efter den officielle snoreklipning var der masser af Fairtrade varer til salg, ligesom man kunne nyde en lang række lækkerier - alt sammen naturligvis Fairtrade, idet en lang række virksomheder og restauranter har "grebet Fairtrade-bolden" i Haderslev.
Udenfor på gader og stræder lokkede de søde Fairtrade-bananer og ditto kaffekopper til basar i det kolde - men dejlige efterårsvejr.

Publiceret 27 October 2012 11:03