Lasse Vibe gjorde sin straffesparksafbrænder fra sidste runde god igen med en føringstræffer i Esbjerg.

Lasse Vibe gjorde sin straffesparksafbrænder fra sidste runde god igen med en føringstræffer i Esbjerg.

SønderjyskE gentog kunststykket

For sjette gang i træk hentede SønderjyskE alle tre point mod lokalrivelserne fra Esbjerg

Af
Af Peter Rasmussen

I den meget tykke bog om fodbold kan man læse mange sandheder. Det er sådan noget som "kampen er ikke slut før dommeren fløjter af" og "man skal ikke blive så forhippet på sejr, at man åbner op bagude til modstanderens kontraangreb".
Det er sikkert nogle af disse ting, der vil spolere nattesøvnen hos spillerne fra Esbjerg efter søndagens møde på Blue Water Arena med SønderjyskE. Efter en kamp, der bølgede lidt frem og tilbage, var det nemlig i den grad vestjyderne, der havde momentum i slutfasen. Gæsterne havde været ovenpå omkring føringsmålet, som blev sat ind af Lasse Vibe midtvejs i anden halvleg, men hjemmeholdet kom tilbage.
Da det også ret hurtigt lykkedes at udligne var der masser af brændstof på den blå og hvid stribede motor, og der blev da også genereret en del chancer. Og da kampen løb ind i overtiden virkede det til. at gæsterne bare ville forsvare det ene point med næb og klør imens EfBs arbejde på at vinde ville løbe ud i sandet.
Men der skal kun et eneste kontraangreb til at ændre på tingene. Det viste SønderjyskE også sidst de var her. Her scorede Bjørn Paulsen sejrsmålet inde i overtiden. I dag tilfaldt denne ære tilbagevendte Heddinsson.

Det var en gevinst at have Heddinsson tilbage på holdet. Islændingen lavede mange gode aktioner og scorede ét minut inde i dommerens overtid.

Det var en gevinst at have Heddinsson tilbage på holdet. Islændingen lavede mange gode aktioner og scorede ét minut inde i dommerens overtid.

"Vi har det godt med Esbjerg"

Efter kampen var det en anderledes smilende Lars Søndergaard, der mødte omverdenen end sidst i Aalborg, hvor tingene gik de lyseblå imod.
"Vi har det åbenbart godt med Esbjerg. Der måtte gerne komme flere klubber, som vi har det sådan med," sagde træneren efter kampen.

null

Publiceret 28 October 2012 17:54