Borgmester Marie Stærke køber de første lodder sammen med hendes praktikant og 4 elever fra 7. klasse på Køge Lille Skole. (Foto: Ebba Glückstadt).

Borgmester Marie Stærke køber de første lodder sammen med hendes praktikant og 4 elever fra 7. klasse på Køge Lille Skole. (Foto: Ebba Glückstadt).

Børn hjælper børn gennem lodsalg

JULELODDER: Under mottoet "Hjælp til selvhjælp" sælger børn fra 7. klasse på Køge Lille skole julelodder.
Børnehjælpsdagens landsdækkende Julelotteri er på gaden fra den 31. oktober til den 24. december.
Over hele landet vil børn og unge sælge de velkendte julelodder.
I Køge er 7. klasse fra Køge Lille Skole på plads for at markere lotteriets start. Du kan møde dem på Køge Torv lørdag den 3. november fra kl. 10.00, hvor de vil stå forskellige steder og sælge lodderne.
Når du køber et lod, så støtter du både det lokale foreningsliv og Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge, der bor på institution eller i familiepleje i Danmark.
- Børnene er vores fælles fremtid, så uanset det store behov for hjælpeydelser til udlandet, har børn og unge i Danmark også brug for støtte, siger Ebba Glückstadt på vegne af Køge Lille Skole og Børnehjælpsdagen.
Børnehjælpsdagen fokuserer på at give opmærksomhed og positive oplevelser til de anbragte børn og unge. De har fortjent en ekstra chance – hvis livet skal lykkes.
Et julelod koster 20 kroner, og man kan vinde et af de mange gavekort til en række landsdækkende butikskæder.
Skulle din forretning have lyst til også at hjælpe med at sælge lodderne så kontakt Ebba Glückstadt for yderligere Information på tlf. 2924 0838.
pm

Publiceret 01 November 2012 16:15